06-01-2021
Husk at rydde sne og is for skraldemanden
Hvis din grund er dækket af sne og is, kan skraldemanden ikke udføre sit arbejde på forsvarlig vis. Det er derfor vigtigt, at der er ryddet og saltet/gruset, så skraldemanden kan komme sikkert hen til din skraldespand eller genbrugsspand. Alternativ kan du stille din skraldespand frem på tømmedagen.
Skraldemanden starter med at tømme skraldespande kl. 06.00, og hvis han ikke kan færdes sikkert på din grund, kan han ikke tømme din spand. Du vil derfor være nødsaget til at vente med at få tømt til næste gang, eller betale et gebyr for en ekstra tømning.
![]() |
Hvis du ikke har ryddet, saltet eller smidt grus, kan skraldemanden falde og komme til skade. Skraldespanden eller genbrugsspanden kan også gå i stykker, så affaldet falder ud og skal samles op. |
![]() |
Når du har ryddet sne, er du sikker på, at skraldemanden vil gøre alt for at tømme din skraldespand. |
Gode råd:
1. Følg med i vejrudsigten.
2. Sørg for at have en sneskovl, kost, salt og evt. grus parat.
3. Grus eller salt aftenen inden nattens snefald eller islag.
4. Fordel altid grus eller salt jævnt - det skåner overfladen og mindsker risikoen for glat føre.
5. Hvis sneen er skovlet op i en vold ude ved kørebanen, så husk at lave en gennemgang i snevolden på mindst én meters bredde, så skraldemanden kan komme ind på din grund.
Læs mere i Varde Kommunes vinter- og renholdelsesregulativ.
Få flere gode råd til snerydning på skovlsne.dk