Affald for ejeren
Som sommerhusejer har du derfor mulighed for at vælge mellem tre ordninger:
- Ugetømning
- Sæsontømning
- Centraltømning
Du kan læse om de tre ordninger nedenfor. Priserne for ordninger finder du sammen med de øvrige priser for affald.
Nederst finder du vores sorteringsvejledninger til sommerhusområderne, som du er velkommen til at printe og have den i sommerhuset til hjælp for gæster.
Madaffald i sommerhuset
I Varde Kommune sortere alle helårshuse og lejligheder deres madaffald fra til genanvendelse. Skraldespandene ved sommerhuse har ikke ordningen endnu.
På længere sigt må det dog forventes, at sommerhuse også skal frasortere madaffald, men tidshorisonten for dette er ikke fastlagt. Med regeringens planer for affaldsområdet vil der skulle sorteres mere genanvendeligt affald ud af restaffaldet. For at Varde Kommune kan nå kravet om at 65 % af husholdningernes affald skal genanvendes i 2035, skal sommerhusene også frasortere mere ud af affaldet fra sommerhusene.
Vi er i dialog med udlejningsburauer og sommerhusgrundejerforeninger for herigennem at finde den/de bedste løsninger for sommerhusområder.
Ugetømning
Affaldsbeholderen tømmes hver uge hele året. Det svarer selvfølgelig til ca. 52 tømninger pr. år.
Ugetømning skal tilgodese sommerhuse med høj benyttelse og meget udlejning, hvor hyppig afhentning af affald er vigtigt.
Sæsontømning
Der tømmes ca. 36 gange om året med flest tømninger i sommerhalvåret og ved højtider.
Sæsontømning tilgodeser sommerhuse med høj benyttelse og begrænset udlejning, hvor afhentning er vigtigt i højsæsonen.
Du finder en generel plan over, hvilke uger vi tømmer i 2021 her.
Du kan selv danne en pdf med den specifikke tømningsdag ved at søge på sommerhusets adresse på siden med skraldespanden.
Centraltømning
Ved denne ordning skal sommerhusejere (eller deres gæster) selv transportere deres affald til centralt placerede opsamlingssteder (ved miljøstationer). Ordningen tilgodeser sommerhuse, der kun i meget begrænset omfang benyttes, og som ikke udlejes. Ved tilmelding til denne ordning skal affaldsbeholdere fjernes fra sommerhusgrunden.
Alle beholdere til indsamling af dagrenovation er placeret ved eksisterende miljøstationer. Du kan finde den nærmeste ved at indtaste sommerhusets adresse i søgefunktionen på siden med miljøstationer.
Størrelse på skraldespande
Er du i tvivl om, hvilken størrelse skraldespand du har, kan du slå din adresse op via Mit Affald på selvbetjeningssiden, hvor du også kan bestille en anden størrelse. Priserne fremgår af prislisten.
I sommerområderne er der to størrelser at vælge imellem til restaffald. Er dit sommerhus beregnet til mere end 8 personer, skal du bestille flere skraldespande. De store firhjulede skraldespande bliver for tunge at køre med for skraldesmanden på grusvejene, og kan derfor ikke vælges i sommerhusområderne.
140 liter skraldespand (plast)

max. affaldsvægt 28 kg
Højde: 105 cm (m. håndtag 126 cm)
Bredde: 54 cm
Dybde: 54 cm
Anbefales til sommerhusudlejning max 4 personer.
240 liter skraldespand (plast)

max. affaldsvægt 48 kg
Højde: 105 cm (m. håndtag 126 cm)
Bredde: 58 cm
Dybde: 73 cm
Anbefales til sommerhusudlejning max 8 personer.
Hvordan placerer jeg min skraldespand
Når du skal placere din skraldespand og genbrugsspand, er der nogle forhold, som du skal tage hensyn til. Forholdene skal sikre et godt arbejdsmiljø for skraldemanden og øge holdbarheden for spanden.
Det er Arbejdstilsynet, der fastsætter reglerne for, hvordan adgangsforholdene skal være for skraldemanden, og det er dit ansvar som grundejer at overholde reglerne. Kan du ikke overholde kravene til adgangsforholdene, så skal spanden sættes frem til vejen inden kl. 6.00 på tømningsdagen. Du kan tilmelde dig vores huske-sms-service og få en sms dagen inden skraldemanden kommer forbi. Tilmeld dig her.
Du kan læse mere om reglerne for placering af skraldespanden i nedenstående vejledninger. Du kan også kontakte os, så vi kan få en snak om, hvordan du kan placere din skraldespand bedst muligt.