Selvbetjening

Ansøgningshåndtering

Alle oplysninger vi modtager i din ansøgning, dit CV og eventuelle bilag, bliver arkiveret i vores elektroniske dokumenthåndteringssystem. Det kan være oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, alder, e-mailadresse og i særlige tilfælde helbredsoplysninger. Dine oplysninger bliver behandlet fortroligt, og det er kun de personer, der har behov for dem, der har adgang til dem.

Alle ansøgninger, både opfordrede og uopfordrede, bliver gemt i seks måneder. Hvis du ønsker at få oplyst hvilke oplysninger vi opbevarer vedrørende dig, og/eller at få alle eller dele af dine oplysninger korrigeret eller slettet inden perioden er gået, skal du kontakte os.

Alle ansøgere der indbydes til samtale, inviteres inden samtalen til at udfylde en eller to tests elektronisk; en personprofil og kognitiv test. Testresultaterne på de ansøgere som ikke tilbydes stillingen, destrueres efter tilbagemeldingen.

Hvis din ansøgning fører til en ansættelse, bliver dine oplysninger som hovedregel gemt i hele din ansættelse. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at gemme oplysninger i længere tid.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores håndtering af dine oplysninger, eller ønsker fremsendte oplysninger korrigeret/slettet, skal du kontakte os på mail: job@dinforsyning.dk eller telefon: 74 74 74 74 (Spørg efter HR).

Du har ret til at klage over DIN Forsynings behandling af dine personoplysninger ved at henvende dig til Datatilsynet.

Datatilsynets kontaktoplysninger er følgende: Adresse: Borgergade 28, 5., 1300 København
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Telefon: + 45 33 19 32 00
Hjemmeside: Datatilsynet

Vores ansættelsesproces

Når vi har modtaget din ansøgning, vil du få en bekræftelse på, at den er modtaget.

Når ansøgningsfristen for en opslået stilling er udløbet, vil et ansættelsesudvalg gennemgå alle ansøgninger, hvor relevante uopfordrede ansøgninger også bliver taget med i betragtning.

Ansættelsesudvalget vælger, hvilke ansøgere der indbydes til at udfylde en eller to tests elektronisk; en personprofil og kognitiv test. Herefter udvælges et antal ansøgere til en personlig samtale.

Under samtalen vil du blive spurgt om, hvilken nuværende eller tidligere arbejdsgiver vi må indhente referencer fra, og hvad vi må spørge om. Dit valg har ingen indflydelse på, om du får stillingen. Vi søger kun referencer, hvis du er topkandidat og du på forhånd er orienteret.

Når stillingen er besat, sender vi et skriftligt afslag til de øvrige ansøgere. Har du været til samtale uden at blive tilbudt stillingen, ringer vi dig desuden op og giver dig mundtligt afslag.

Vent venligst...
loading