Selvbetjening

Hvad er fjernvarme

Som navnet antyder, kommer fjernvarme fra et sted fjernt herfra – men hvor kommer din fjernvarme fra?

 

Jorden under fortovene gemmer på meget mere end regnorme. Her gemmer sig også fx fjernvarmerør. Firkantet sagt løber der to isolerede rør mellem din bolig og vores varmeværk. Det ene rør indeholder det varme fjernvarmevand. Det skal du bruge til at varme din bolig op og til at varme dit drikkevand op, så du har varmt vand i bruseren og i vandhanerne. Det rør kalder vi fremløb. Det andet rør indeholder det nu afkølede fjernvarmevand, som flyder tilbage til varmeværket for at blive varmet op igen. Det kalder vi for retur.

Fjernvarme er dermed et lukket og uendeligt kredsløb mellem dig og os. Dit varmeanlæg bruger varmen til din komfort, sender det afkølede vand retur til os, og vi varmer det op igen.

 

 

 

Hvad er fjernvarmevand

Fjernvarmevand er ikke helt almindeligt vand, men særlig behandlet ilt-frit vand. Der er tilsat kaustisk soda (NaOH), som er med til at give fjernvarmevandet en ph-værdi på ca. 9,5. Det iltfrie vand gør, at vores fjernvarmerør og installationerne derhjemme kan holde længere, da den manglende ilt gør, at de ikke ruster.
 
Skulle der alligevel komme et hul på et rør – eller et brud, som vi kalder det – har vi også tilsat grønt farvestof i fjernvarmevandet. Det hjælper os til at finde ud brud både hjemme hos dig og i naturen, da det grønne vand er meget synligt.

Grønt vand i naturen

Ser du en grøn vandpyt eller grønt vandløb, er der sandsynligvis gået hul på et fjernvarmerør i nærheden. Derfor er det vigtigt, at du kontakter os, så vi kan komme og finde bruddet hurtigst muligt. Det gør vi ved at kigge på tegninger med placeringer, kigge på målere i området og forsøget at indsnævre bruddet. Herefter graver vi ned til røret, finder hullet og får det lappet.

Ser du grønt vand i naturen, skal du ikke tøve med at kontakte os.

Grønt vand i hanen

Har du en utæthed i din vand- eller varmeinstallation, kan det betyde, at der løber fjernvarmevand over i drikkevandet. Så skal du også have dit anlæg repareret hurtigst muligt, da fjernvarmevand ikke er beregnet til at bade i eller drikke i større mængder.

Har du grønt vand i vandhanen, skal du kontakte en autoriseret VVS'er, som kan finde og udbedre fejlen i dit anlæg.

Fjernvarme og dig som husejer

Som fjernvarmekunde skal du sikre dig, at dit anlæg virker – både for din egen skyld og for vores.

Lær dit anlæg at kende

Som nyindflyttet skal du lære dit hus at kende. Her kan det være en god ide at bestille en vvs’er eller få hjælp af en kyndig nabo til at gennemgå dine vand- og varmeinstallationer. En vvs’er kan hjælpe dig med teste systemet og indstille det, så du bruger varmen optimalt.

 

Lær din måler at kende

Din varmemåler kan meget mere end at vise forbruget. Den også fortælle dig, om anlægget virker optimalt ved at kigge på temperaturen af fjernvarmevandet ind i boligen og ud af boligen. En lille forskel i temperaturen betyder, at dit anlæg ikke virker optimalt.

Du finder manualerne til vores varmemålere på denne side.

 

Spar penge på et godt anlæg

Temperaturen på fjernvarmevandet, der løber ud af din bolig skal være så lav som mulig. Derfor har vi indført en økonomisk fordel til de mange kunder, som udnytter energien og sender vand på under 30 grader retur til os.

Læs mere om temperaturrabatten på denne side

Vent venligst...
loading