Selvbetjening

Fjernvarme er den lette vej til god varme

Princippet i fjernvarme er enkelt. DIN Forsyning producerer varmt vand, der sendes ud til kundernes boliger. I lejligheden eller huset flyder der uendelige mængder af varmt vand i rørene, som bruges til at varme hjemmet op via gulvvarme eller radiatorer, og der er varmt vand i bruser og vandhaner. Når du har brugt varmen i vandet, sendes det afkølede vand retur til os, hvor vi varmer det op igen.

Bliv klogere på fjernvarmens fordele for dig som boligejer.

Vi arbejder målrettet mod grøn fjernvarme

Tidligere kom 100 % af vores fjernvarme fra fossile brændsler og CO2-belastede energikilder. I 2025 vil det være under 50 % og i 2030 skal vi have grøn fjernvarme.

Næsten ingen vedligehold – vi passer systemet

Fjernvarme er et let system for dig, fordi vi tager os af varmeproduktionen og alle rørene udenfor huset, så du kun skal tænke på anlægget inde i huset.

Pladsbesparende, lydløs og lugtfri

Fjernvarme fylder næsten ikke noget i dit hus, det er lydløst, lugtfri og let at bruge.

Vi arbejder målrettet mod grøn fjernvarme*

Fjernvarme kan produceres ud fra mange forskellige energikilder. Historisk har kul, olie og gas været anvendt, men i dag er der et væld af grønne løsninger. I Esbjerg får vi halvdelen af varmen som overskudsvarme fra affaldsforbrændingen, mens vi inden længe selv producerer den anden halvdel med havvandsvarmepumpe, elkedel, bioolie, gas og træflis.

Hos DIN Forsyning arbejder vi målrettet mod at mindske fossile brændsler i vores fjernvarme. I 2025 har vi helt udfaset kul med havvand og el, hvilket bringer os et godt stykke mod fossilfri fjernvarme. I de næste år vil vi arbejde med at udfase naturgas og dieselolie på vores varmeværker, så vi i 2030 helt er fri for fossile brændsler.

Målet er også, at når vi sammenligner fjernvarme med fx individuelle varmepumper, skal vi være et grønnere alternativ målt på co2-udledning.

*læs mere om grøn fjernvarme på dinforsyning.dk/grønfjernvarme

Næsten ingen vedligehold – vi passer systemet

Det er de færreste af vores kunder, der skænker fjernvarme en tanke. Vores 100.000 forbrugere tænder bare for vandhanen eller radiatoren, og så virker det; huset bliver varmt og danner rammen for familiens andre aktiviteter.

Det virker, fordi vi passer systemet udenfor dit hus. Vi overvåger systemet, lapper huller i rørene og styrer temperaturen. Som ejer skal du derfor kun tage dig af anlægget inde i huset. Efter anlægget er indstillet, er der minimal vedligeholdelse de næste mange år.  

Dit varmeanlæg er en vigtig brik i det samlede netværk. Temperaturen på fjernvarmevandet fra din bolig skal nemlig være så kold som mulig. Derfor har vi indført en økonomisk fordel til de mange kunder, som udnytter energien og sender vand på under 30 grader retur til os. Læs mere om temperaturrabatten her. Vi anbefaler derfor, at du får udført jævnlige service på dit varmeanlæg.

Vi leverer også en varmemåler, hvor du kan følge dit forbrug og temperaturer. Den sender løbende data til os, så du også kan følge forbruget i vores kundeportal.

Pladsbesparende, lugtfri og kræver ingen brændsel

Hjemme hos dig fylder fjernvarmen ikke meget sammenlignet med andre varmekilder. Der går to små rør ind i dit bryggers, hvor vi installerer en varmemåler. Herefter kobler du husets anlæg på med varme til vand og opvarmning. Der er fx ingen lugte, og du skal ikke sørge for at købe brændsel hele tiden eller opbevare brænde, olie eller træpiller. Vi leverer en uendelig mængde varmt vand til din bolig døgnet rundt hele året.

Indrømmet, ser vi på hele varmeanlægget, er fjernvarme kæmpestort, fordi vi har over 1.000 km rør, store kedler og varmepumper samt pumpestationer overalt i vores net – men alt det passer vi for dig, så du ikke skal tænke på det.

Kan jeg få fjernvarme?

Fjernvarme er udbredt i det meste af landet, og også i Esbjerg og Varde Kommuner er der ikke langt mellem fjernvarmeværkerne. Mange af disse værker er privat eller forbrugerejede og har ikke noget med DIN Forsyning at gøre. Bor du i eller i nærheden af Varde og Esbjerg, kan du med stor sandsynlighed få fjernvarme. Bliver der bygget et nyt kvarter, laver bygherre oftest en aftale med os, så området er forberedt til vand, spildevand og fjernvarme.

Du er altid velkommen til at kontakte os og få en snak om dine muligheder – også gerne inden du køber eller bygger huset.

Vent venligst...
loading