Selvbetjening

Storforbrugere

Dejligt, friskt drikkevand fra hanen er fantastisk. I store bygninger kan det dog være en udfordring at fastholde vandkvaliteten helt frem til hanen. Ofte er afstanden fra vandtilslutningen til vandhanen meget lang og koldtvandsrørene dårligt isolerede. Det betyder, at vandet når at blive varmet op undervejs.

En øget vandtemperatur kan resultere i forringelse af vandkvaliteten, fx: en forøgelse af bakterieindholdet, afsmag fra rørsystemer/ armaturer og lunkent vand i hanen. Alt sammen forhold der giver risiko for, at den gode smag forsvinder og dermed også lysten til at drikke vandet.

 

Hvis din virksomhed har et vandforbrug over 50 m3 pr. time (som øjebliksforbrug), er du det, vi kalder storforbruger.

I den forbindelse er der nogle forhold i dine installationer, du skal tage højde for, så vi undgår trykstød i ledningsnettet.

Du kan læse mere om, hvad du skal gøre for at indrette din installation bedst muligt, her.

 

Gode råd til drikkevand store bygninger

Vi oplever, at problemerne er blevet større i takt med, at der i mange bygninger er skiftet til vandbesparende installationer uden at ledningsnettet er tilpasset det mindre forbrug. 

Men heldigvis er det muligt at hjælpe smagen på vej.

Hos DIN Forsyning har vi stor viden om, hvad du som pedel, vicevært eller lign. kan gøre for at medvirke til at sikre dejligt drikkevand i bygningen, du færdes i. Ring til os hvis du/jeres VVS’er har spørgsmål vedrørende nedenstående råd.

Gode råd om drikkevand i store bygninger:

  • Skyl systemet grundigt igennem efter ferier eller sammenhængende helligdage. Vær specielt omhyggelig med hygiejnen og foretag altid gennemskylning efter reparationer, aflukninger og ibrugtagning af nye rør både i/udenfor bygningen.
  • Det er en god idé at placere en eventuel drikkevandshane så tæt som muligt på det sted, hvor vandet kommer ind i bygningen.
  • Find de største vandforbrugere i huset og tap drikkevand fra de ledninger, der forsyner disse (på skoler er det fx baderummene).
  • Skift overdimensionerede rør, hvor det er muligt (ingeniørgang eller kælder).
  • Isoler eventuelt koldtvandsrør (se afsnit 3.13.1 i Rørcenter-anvisning 027, Vandinstallationer, december 2018).
  • Brug kun VA-godkendte materialer.
  • Tænk på drikkevandskvaliteten ved dimensionering af en ny-/ombygning.
  • Undgå “blinde ender”, hvor vandet ikke udskiftes. Hvis en installation bliver sløjfet, afbryd da røret ved forsyningspunktet på ledningen.
  • Opsæt gerne en drikkevandskøler, men ikke i det fjerneste hjørne uden andet forbrug.
  • Brug drikkeflasker, der bliver fyldt/ stillet i køleskab. Lad stå højst et par dage.
  • Få eventuelt et laboratorium til at kontrollere vandkvaliteten regelmæssigt.

HUSK: Vand fra varmtvandshanen er ikke drikkevand. Undgå at anvende det til madlavning og kaffe/te

Vent venligst...
loading