Selvbetjening

Bortskaffelse af asbestplader og tagplader fra private

Asbest er stærkt sundhedsskadeligt og kræver særlige forholdsregler ved håndtering, transport og bortskaffelse. Derfor kan du ikke aflevere det på genbrugspladsen, hvor det potentielt er skadeligt for vores medarbejdere. I stedet henter vi affald med asbest og eternit hjemme hos dig.

Med denne ordning skal asbesten ikke transporteres til genbrugspladsen, men bliver i stedet hentet hos dig i godkendte asbestsække. Det betyder, at vi har gjort det nemt for dig at komme af med affald, der indeholder asbest og eternit, fordi du slipper for at fragte det til genbrugspladsen.

Hvis du pakker og håndterer det korrekt, er det både nemmere og sundere for dig.

Bestil asbestsæk

Du kan bestille to typer asbestsække: 

1. En stor asbestsæk, som kan indeholde ca. 1 ton asbest. Det svarer til ca. 50 hele asbestplader.
 
2. En lille asbestsæk, som maksimalt må indeholde 200 kg asbest. Det svarer ca. til 10 hele asbestplader. Du kan bruge den lille asbestsæk til mindre mængder asbest fx ved udskiftning af enkelte tagplader.   
 
 
Sækken henter du på genbrugspladsen, og når du har fyldt den derhjemme, bestiller du en afhentning. 
 
Når du bestiller en asbestsæk, skal du igennem tre trin:
 

Trin 1: 
Du bestiller og betaler asbestsække her i vores webshop. Når du bestiller, skal du vælge, hvilken genbrugsplads, du vil hente de bestilte asbestsække på. Efter bestilling vil du modtage en kvittering på mail. 
 

Trin 2: 
Du henter asbestsækken på den valgte genbrugsplads. Kontakt en pladsmedarbejder og vis din kvittering for bestilling (enten printet eller digitalt). Vores medarbejder udleverer det bestilte antal asbestsække sammen med en vejledning i, hvordan du pakker dit asbestaffald korrekt, hvordan sækkene skal placeres m.m. 
 

Trin 3:
Du (eller din håndværker) pakker asbesten i asbestsækkene. Placér asbestsækkene som beskrevet i vejledningen. Herefter bestiller du afhentning af de fyldte asbestsække. Sækkene hentes hos dig senest 14 dage efter.

Vejledning: Sådan placerer og pakker du asbestsækken

Læs vejledningen grundigt igennem, inden du pakker og placerer asbestsækken. På den måde er du sikker på, at asbestaffaldet er pakket korrekt, og at det efterfølgende er placeret, så det kan hentes med kranbil.

 

Placer asbestsækken på et plant underlag maks. 5 meter fra fast kørevej, og med de grønne løfteøjer vendt mod himlen.

Der skal være 2 meter frirum rundt om asbestsækken og en frihøjde på min. 8 meter i forhold til f.eks. træer og lygtepæle.

Den faste kørevej skal være min. 3,6 meter bred og 4 meter høj, og kunne holde til en kranbil.

 

Læg forsigtigt asbestaffaldet i sækken via åbningen i siden – også små stumper og opfej. Undgå spild på og rundt om asbestsækkene.

 

Luk asbestsækken forsvarligt med de to påsatte plastsnore, når den er fyldt.

 

Dét skal du være særligt opmærksom på

Der hentes kun korrekt indpakket asbestholdigt affald, som er gjort klar til at blive hentet med kranbil. Du får en vejledning sammen med sækkene. I vejledningen kan du læse om, hvordan sækkene gøres klar til at blive hentet, hvor og hvordan de skal placeres, samt hvor meget de må veje.

Du kan maksimalt få hentet seks asbestsække om året pr. ejendom. Det svarer til cirka 300 m2 tag. En enkelt sæk må maksimalt veje 1 ton (tagplader vejer ca. 20 kg pr. m2). 

Er dine tagplader større end asbestposen, kan du fastgøre dem på en euro-palle. Se vejledningen for store tagplader.


Har du mere end seks tons om året, henviser vi til AFLD’s behandlingsanlæg i Tarm. Her kan du aflevere større mængder asbest mod betaling. 

Ordningen gælder udelukkende for private.

 

Bestil afhentning af dine asbestsække

Når du har placeret og pakket dine asbestsække ud fra vejledningen, er du klar til at bestille afhentning af sækkene. 

Vær opmærksom op, at der kan gå op til 15 arbejdsdage, før sækkene bliver hentet.
OBS! Der bliver ikke afhentet sække i uge 52, og der kan være forsinkelser omkring jul og nytår. 

Bestil afhentning her.

  Fra 30. april til og med 2. maj er der lukket for
bestilling af afhentning pga. systemopdatering.

 

 

Hvornår er der tale om asbest?

Alle tagplader klassificeres, behandles og bortskaffes som asbestholdige, hvilket også er tilfældet med den eksisterende ordning. Det sker af sikkerhedsmæssige årsager. For asbest er stærkt sundhedsskadeligt, så pas på dig selv og dine håndværkere.

På siden her er der hjælp at hente til, hvor asbestholdige materialer kan gemme sig i dit hus.

Du kan med fordel læse Arbejdstilsynet vejledning om asbest. Du finder vejledningen her.

Pas på hinanden og god arbejdslyst. 

Ordningen træder i kraft 1. januar 2022 og gælder udelukkende for private.

 

Erhverv

Hverken private eller erhvervsdrivende kan aflevere asbest- og eternitaffald på genbrugspladsen. I stedet kan du aflevere asbest som farligt affald til renovationsselskabet AFLD I/S. Læs mere her. (fra AFLD's sorteringsvejledning).

Arbejder du for private kunder, kan dine kunder købe asbestsække og derefter bestille afhentning.
Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Spørgsmål og svar om asbestordningen

Du kan ikke længere aflevere det på genbrugspladsen. I stedet henter vi asbestaffald hjemme hos dig. For at få hentet asbestaffald, skal du købe en asbestsæk, som du henter på en af vores genbrugspladser. Hjemme pakker du sækken og bestiller afhentning via vores hjemmeside. Sækken hentes inden for 15 arbejdsdage.

Du kan købe sækkene her i vores webshop. Den finder du her.

Når du har bestilt asbestsækkene på webshoppen, skal du hente sækkene på en af de fem genbrugspladser. Du skal vise dit ordrenummer (4 cifre), som du har fået på mail ved bestilling. Herefter får du udleveret asbestsække og vejledning. Pas godt på dit ordrenummer, for du skal også bruge det, når du har fyldt sækkene og skal bestille afhentning på vores hjemmeside.

Du vælger selv, om du vil printe kvitteringen med dit ordrenummer, eller om du vil vise det fra din mobiltelefon.

Du bestiller afhentning via vores webshop. Den finder du her. Du skal bruge dit ordrenummer, når du bestiller. 

Vi har fastsat prisen som en mellemting mellem fuld selvbetaling og indirekte finansiering via taksten.

Det har vi gjort ud fra et princip om, at den, der genererer affaldet, har en udgift. Men prisen for en sæk dækker dog kun delvist de omkostninger, vi har ved ordningen. Dvs. at fællesskabet stadig betaler en andel via taksterne. Skulle prisen for en sæk fastsættes, så den dækkede alle udgifter, ville ordningen blive markant dyrere.

Du kan bestille to typer asbestsække:

  1. En stor asbestsæk, som kan indeholde ca. 1 ton asbest. Det svarer til ca. 50 hele asbestplader. Du finder prisen her. Prisen dækker asbestsækken, afhentning, behandling og afgifter.
     
  2. En lille asbestsæk, som maksimalt må indeholde 200 kg asbest. Det svarer til ca. 10 hele asbestplader. Du finder prisen her. Prisen dækker asbestsækken, afhentning, behandling og afgifter. Du kan bruge den lille asbestsæk til mindre mængder asbest fx ved udskiftning af enkelte tagplader.

Asbest er stærkt sundhedsskadeligt og kræver særlige forholdsregler ved håndtering, transport og bortskaffelse. Derfor er den nuværende måde, det bliver håndteret, læsset, transporteret og opbevaret på genbrugspladsen hverken godt for dig som kunde eller for genbrugspladsens personale.

Med den nye ordning skal asbesten ikke transporteres til genbrugspladsen, men bliver i stedet hentet hos hjemme hos dig i godkendte asbestsække. Det mindsker risikoen for dig, som selv håndterer og transporterer asbest til genbrugspladserne.

Beslutningen er endelig truffet af byrådet i Varde Kommune, men vi bakker naturligvis op om ordentlige arbejdsforhold for vores medarbejdere.

Vent venligst...
loading