Aflevering af slam og spildevand
DIN Forsyning er underlagt mange love og tilladelser, som regulerer blandt andet krav til vores spildevand. Disse krav er med til at beskytte det omkringliggende miljø mod uønskede kemikalier og gifte.
Vi har et stadigt stigende fokus på risikoen for, at slammet kan indeholde miljøfremmede og uønskede stoffer. Derfor er det vigtigt for os at have løbende dokumentation for, hvor slammet kommer fra. I DIN Forsyning arbejder vi desuden målrettet på at sikre, at vi bruger vores ressourcer optimalt, og det gør vi bedst med en ensartet måde at behandle vores slam på.
Alle, der afleverer spildevand, spulevand og slam til vores renseanlæg i Esbjerg og Varde kommuner vil blive opkrævet et beløb per m³. Derudover skal alle leveringer registreres via nedenstående formular.
Priserne bliver reguleret hvert år, og de gældende priser ligger her.