Erhverv på genbrugspladsen
Tilmeldte firmaer har mulighed for at aflevere næsten alt affald på vores fem genbrugspladser – på nær restaffald og madaffald.
Fortløbende abonnementsordning
Ordningen er en fortløbende abonnementsordning, så du slipper for at skulle tilmelde virksomheden hver år. Som en ansvarlig fra virksomheden logger du på vores system, og angiver virksomhedens p-nummer og modtager derefter faktura via mail.
Herefter skal du angive nummerpladen på de biler, der skal have adgang. Når der kommer nye biler til, skal du blot logge på systemet og registrere den nye nummerplade for at få adgang til vores genbrugspladser.
Vi forventer at udbygge systemet yderligere i løbet af de kommende år for at lette arbejdsgange og dermed holde administrationsomkostningerne lavest mulige.
Kvittering for farligt affald
Har din erhvervsvirksomhed mindre mængder farligt affald kan du, ved tilmelding til genbrugspladsordningen for erhverv, aflevere op til 200 kg farligt affald pr. år.
Det farlige affald skal som udgangspunkt afleveres i de originale beholdere eller alternativt i lukkede beholdere, der er tætte og egnede til opbevaring og transport af det pågældende farlige affald.
Når du afleverer farligt affald skal genbrugspladsens personale kontaktes.