Drikkevandskvalitet
Her kan du læse mere om kvaliteten af vores drikkevand og om vores arbejde med at kontrollere og sikre drikkevand af høj kvalitet.
Drikkevandet fra DIN Forsyning er rent og sundt. Vandet overholder alle gældende lovkrav til drikkevand, og vores kunder kan trygt drikke vand fra hanen.
Vandet skal overholde grænser for indhold af naturlige stoffer og strenge krav for miljøfremmede stoffer og bakterier.
Vandet kontrolleres ved boringerne, på vandværkerne, i ledningsnettet og hos forbrugere. DIN Forsyning har valgt at kontrollere vandet mere og oftere, end drikkevandsbekendtgørelsen kræver.
Både Varde og Esbjerg kommuner har som målsætning i deres Vandforsyningsplaner, at drikkevand fremstilles af uforurenet grundvand og behandles ved simpel vandbehandling.
Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte os.
Produktion af drikkevand
DIN Forsyning udpumper og distribuerer hvert år ca. 8,5 mio. m3 drikkevand til vores kunder. Alt drikkevand er baseret på grundvand, der indvindes fra 10 kildepladser.
Vandet pumpes til vores vandværker, hvor det gennemgår en meget simpel behandling. På vandværkerne bliver vandet først iltet og derefter filtreret gennem sandfiltre.
Denne proces fjerner jern og mangan og evt. svovlbrinte, ammonium og metan.
Vandets surhedsgrad (pH) reguleres på vores vandværk i Astrup ved tilsætning af kalk.
Flere af vores vandværker har installeret UV-anlæg som en ekstra sikkerhed. UV-anlæg bruges til at fjerne bakterier i drikkevandet, men anlæggene sættes kun i drift, hvis det vurderes nødvendigt og godkendes af myndighederne.
På Astrup Vandværk udfører vi et forsøg med et kulfilter på en af vores indvindingsboringer. Kulfilteret fjerner en pesticidrest (DPC) i grundvandet, og vandet fra boringen bruges på vandværket til drikkevandsproduktion. Forsøget er godkendt af Esbjerg Kommune og løber i perioden 2023-2026.
Drikkevandets kvalitet
Drikkevandet leveres til 6 separate forsyningsområder: Esbjerg, Bramming, Ribe, Varde, Kvong og Nr. Nebel/Lunde.
| Parameter (Enhed) Drikkevandskrav |
Esbjerg | Ribe | Bramming | Varde | Nr. Nebel/Lunde | Kvong |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Hårdhedsgrad (°dH) Vejl. 5-30 |
6,8 – 8,6 | 9,3 – 9,6 | 9,8 | 8,4 | 5,9 | 9,8 |
| pH (dimensionsløs) 7-8,5 |
7,0 – 8,0 | 7,5 – 8,0 | 7,4 – 7,6 | 7,8 – 8,2 | 7,6 – 7,8 | 7,4 – 7,6 |
| Jern (mg/l) 0,2 |
<0,01 – 0,13 | <0,01 – 0,031 | <0,01 – 0,26 | <0,01 – 0,051 | <0,01 – 0,096 | <0,01 – 0,12 |
| Mangan (mg/l) 0,05 |
<0,002 – 0,002 | <0,002 | <0,002 | <0,002 | <0,002 | <0,002 |
| Nitrat (mg/l) 50 |
<0,3 – 0,68 | 2,1 – 3,6 | <0,3 – 0,53 | 0,55 – 1,7 | <0,3 – 0,6 | <0,3 |
Hårdhedsgrad: Seneste måling på vandværkerne i 2025. Øvrige parametre: Målinger på ledningsnet i 2025.
Nogle af vores kildepladser er ramt af pesticider i forskelligt omfang. Du kan læse mere om drikkevandet i de forskellige forsyningsområder herunder.
Der er ikke fundet PFAS i drikkevandet fra DIN Forsynings vandværker.
Esbjerg
Drikkevandet til Esbjerg leveres fra fem vandværker: Esbjerg Vandværk linje 1 og 2, Vognsbøl Vandværk, V. Gjesing Vandværk samt Astrup Vandværk. Vandet fra vandværkerne blandes på ledningsnettet.
Der er fundet lave koncentrationer af pesticidresterne R471811 og DMS på kildepladserne til Esbjerg Vandværk linje 2 samt Vognsbøl og V. Gjesing. Når vand fra forskellige boringer blandes på vandværkerne, vil koncentrationerne være så lave, at stofferne ikke kan måles i drikkevandet. På Astrup Vandværk er der målbart indhold af pesticidresterne DPC og DMS i drikkevandet.
Ribe
Skindermarken Vandværk er opdelt i to separate vandværker, der forsyner Ribe. Vandet fra de to vandværker blandes på ledningsnettet.
Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i boringer eller i drikkevandet i Ribe.
Bramming
Aike Vandværk leverer ca. 70 % af drikkevandet til Bramming. På kildepladsen er der fundet pesticidresten DPC og i mindre grad BAM, LM3 og LM5 samt TFA.
Resten af vandet leveres fra ekstern leverandør. Drikkevandet herfra har målbart indhold af stoffet DPC.
Varde
Drikkevandet til Varde leveres fra Varde Vandværk, der er opdelt i to separate linjer. Vandet fra de to linjer blandes på ledningsnettet. Varde Vandværk er et nyt vandværk, der blev taget i drift i 2025. Vores tilhørende kildeplads nord for Varde er ligeledes taget i drift i 2025, og leverer alt vand til Varde Vandværk.
Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i boringer eller i drikkevandet i Varde.
Nr.Nebel/Lunde
Drikkevand til vores kunder i Nr. Nebel/Lunde leveres af ekstern leverandør. Der har været et enkelt fund af pesticidresten R471811 i én boring. Stoffet er ikke fundet i drikkevandet, når vand fra flere boringer blandes på vandværket.
Kvong
Kvong Vandværk leverer alt vand til vores kunder i Kvong-området. Der er påvist stoffet TFA i drikkevandet og sporadiske fund af pesticidresten DMS.
Drikkevandsanalyser
Her kan du se årets mest omfattende analyse fra hvert vandværk. Vi opdaterer filerne hvert år i april måned. Alle analyser fra boringer, vandværker og ledningsnet er tilgængelige på www.geus.dk.
Vand er en fødevare
Vi arbejder på at sikre vandets kvalitet bedst muligt. Det betyder, at vandets gang er risikovurderet hele vejen fra indvindingsområderne, til det leveres hos kunderne. Alle arbejdsgange, processer og procedurer er gennemgået. Der hvor de største risici er fundet, er der etableret overvågning, så vandkvaliteten løbende styres og holdes på et højt niveau. DIN Forsyning er certificeret efter den internationale standard ISO 22000.
Overskridelser af vandkvalitetsparametre i 2025
Vi udtager flere vandprøver, end myndighederne kræver. I 2025 udtog vi ca. 600 prøver af drikkevandet. Prøverne omfatter både bakterier og kemiske stoffer.
Der er enkelte analyser, som overskrider myndighedernes krav. Ved enhver overskridelse undersøger vi driftsforholdene for at finde årsagen, og vi tager opfølgende analyser indtil drikkevandet igen overholder drikkevandskravene. Alle sager håndteres i samarbejde med myndighederne,
I 2025 har vi haft følgende tilfælde af overskridelser af vandkvalitetsparametre:
Vandværker
Der har været fire tilfælde af mindre fund (1-5 MPN/100 ml) af coliforme bakterier på Vognsbøl, Aike og Skindermarken Vandværk. På Skindermarken Vandværk blev UV-anlæg sat i drift, mens sagen undersøges. I de øvrige tilfælde har opfølgende prøver vist, at der ikke er bakterier.
Ledningsnet, målerbrønde og trykforøgere
Der har været tre tilfælde i målerbrønde med lave fund af coliforme bakterier (1 MPN/100 ml). Alle sager er lukkede, idet opfølgende prøver var rene.
Forbrugere
I 2025 har der været tre tilfælde med lave fund af coliforme bakterier (1-2 MPN/100 ml) eller forhøjet kimtal (op til 280 CFU/ml) hos forbrugere. Alle opfølgende prøver var rene.
Klager over vandkvalitet i 2025
I 2025 har vi fået 27 klager/henvendelser vedr. vandkvalitet. Henvendelserne har alle drejet sig om misfarvet vand enten som følge af ledningsarbejder og brud på DIN Forsynings ledningsnet eller som følge af fejl, utætheder og gamle rør i private installationer. Alle sager er løst ved gennemskylning eller ved ejerens egen udbedring af utætte varmevekslere og gamle rørsystemer.
Yderligere informationer
Vandet kontrolleres flere steder undervejs fra boring til forbruger:
- I boringerne kontrollerer vi det ubehandlede grundvand hvert tredje år.
- På vandværkerne kontrollerer vi drikkevandet hver måned. Her kontrollerer vi vandet for bakterier og for en række stoffer, der viser om vandbehandlingen fungerer tilfredsstillende.
- På ledningsnettet kontrollerer vi drikkevandet på udvalgte steder f.eks. i målerbrønde og i trykforøgere.
- Hos udvalgte forbrugere kontrollerer vi drikkevandet direkte fra vandhanen.
Vi har valgt at kontrollere vandet oftere og for flere stoffer, end loven kræver, og i alt udtager vi hvert år flere hundrede vandprøver i boringer, på vandværker, på ledningsnet og hos forbrugere.
Hvad analyserer vi for?
Vores analyseprogram er meget omfattende, og vi foretager flere analyser, end der er krav om.
Vi undersøger vandet for naturligt forekommende stoffer og for miljøfremmede stoffer. De naturligt forekommende stoffer er f.eks. nitrat, jern, sulfat og natrium. De miljøfremmede stoffer er f.eks. pesticider, chlorerede opløsningsmidler og rester af olie og benzin. Herudover måler vi bakterieindhold.
Hvem analyserer vandprøverne?
Vores vandprøver analyseres på et uvildigt, akkrediteret laboratorium.
Hårdhed er et tal for vandets indhold af calcium og magnesium. Hårdt vand indeholder meget af begge dele. Hårdhed måles i hårdhedsgrader (o dH).
På æsken med vaskepulver er der angivet en doseringsvejledning, enten med talværdierne eller med betegnelser.
0-4 = Meget blødt vand
4-8 = Blødt vand
8-12 = Middelhårdt vand
12-18= Temmelig hårdt
18-24 = Hårdt vand
24-30 = Meget hårdt vand
Mere end 30 = Særdeles hårdt vand
(Kilde: GEUS)
I vores forsyningsområder er vandet blødt til middelhårdt.
I Bramming er hårdheden 7-10o dH
I Esbjerg er hårdheden 6-8o dH
I Ribe er hårdheden 9-10,5o dH
I Varde er hårdheden 6-8o dH
I Kvong er hårdheden 7-9o dH
I Lunde og Nr. Nebel er hårdheden 6-7o dH
Vi får af og til spørgsmål om blødgøring af vand i private husholdninger.
DIN Forsyning anbefaler ikke private forbrugere at installere et blødgøringsanlæg.
Det er indholdet af kalk, der har indflydelse på, hvor hårdt vandet er. Jo mere kalk, jo hårdere vand. Vores drikkevand har et lavt, naturligt indhold af kalk. Derfor er det ikke nødvendigt at sænke indholdet af kalk i vandet.
Vi har 9 vandværker, hvor vi producerer drikkevand baseret på oppumpet grundvand. Grundvandet har et naturligt indhold af mineraler og salte. Vi behandler grundvandet så simpelt som muligt, inden vi pumper vandet ud til forbrugerne.
DIN Forsyning leverer drikkevand med en hårdhedsgrad på 8 dH i Esbjerg, Varde-området og op til 10 dH i Bramming og Ribe.
Til sammenligning er hårdhedsgraden i hovedstadsområdet 20-30 dH. Nogle steder introduceres blødgøring på vandværkerne, så hårdheden sænkes til 10-12 dH.
I forbindelse med brud eller reparationer på ledningsnettet samt ved eftersyn af brandhaner, kan der løsrives nogle urenheder, der gør vandet uklart og brunt. Der er tale om jern- og manganpartikler fra aflejringer i ledningsnettet.
Vandet er ikke sundhedsskadeligt. Det anbefales ikke at drikke vandet. Der kan endvidere ske tilstopning af filtre og i svære tilfælde brusehoveder.
Problemet afhjælpes ved at lade vandet løbe i 5 - 15 minutter. Hvis dette ikke hjælper, eller problemet gentager sig indenfor et døgn, skal du kontakte os.
Brunt vand i vaskemaskinen
Hvis vaskemaskinen uheldigvis har brugt det brune vand, kan tøjet blive brunligt og grumset. Dette afhjælpes således:
Det er vigtigt, at det brunfarvede tøj ikke tørres før behandlingen.
Det misfarvede tøj lægges i blød i vand, tilsat 1 dl citronsyre pr. 10 l.
Efter ½ time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning af 3 dl soda til 10 l vand.
Tøjet skylles og behandles som efter almindelig vask.
Vær opmærksom på, at syren i nogle tilfælde kan skade tøjets farver og angribe lynlåse og knapper af metal.
Drikkevand er et levnedsmiddel, og der skal være en høj hygiejnisk standard på hele vandets vej fra boring til vandværk og ledningsnet. Vi stiller krav både til vores egne medarbejdere og til eksterne håndværkere og gæster på vandværkerne.
Legionellabakterier er almindelige i våde og fugtige miljøer. Bakterierne formeres bedst ved temperaturer mellem 25°C og 45°C og trives derfor ofte godt i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mellem 30°C og 50°C. Bakterierne kan ikke vokse ved temperaturer under 20°C og over 50°C.
Legionellabakterier kan være årsag til to sygdomme hos mennesker: Legionærsyge og Pontiacfeber. Overførsel af bakterierne sker via luftvejene og altså via forstøvet vand. Idet der kan forekomme forstøvet vand fra flere vandinstallationer i hjemmet, er der flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.
For yderligere information, tjek da Statens Serum Instituts hjemmeside via linket her.
Anvendelse
Drikkevand kan drikkes direkte fra den kolde vandhane. Vand er velegnet som ingrediens i mad og til personlige hygiejne. Vand fra den varme vandhane er ikke egnet til at drikke eller som ingrediens i mad.
Holdbarhed og opbevaringsforhold
Drikkevand kan opbevares i køleskabet i ren velegnet emballage (glas eller plastik) i nogle dage.
Gode råd til drikkevandsinstallationer
Det anbefales at skylle vandinstallationen igennem efter ferier og andre perioder, hvor der ikke har været vandforbrug, og drikkevandet har stået stille i rørene i længere tid.
Vær opmærksom på gennemskylning af vandinstallationen efter reparationer, aflukninger og ibrugtagning af nye rør både i/udenfor bygningen.
Hårdhed (°dH)
Angiver indholdet af calcium og magnesium. Lav hårdhed kan forårsage korrosionsproblemer, hvorimod høj hårdhed medfører større sæbeforbrug samt kalkudfældninger.
Når du ser eller hører tal vedrørende vandets hårdhed, betyder det:
0-4 = Meget blødt vand
4-8 = Blødt vand
8-12 = Middelhårdt vand
18-24 = Hårdt vand
24-30 = Meget hårdt vand
Mere end 30 = Særdeles hårdt vand
Udseende, lugt og smag
Hvis vandet ikke er klart, lugter eller smager grimt, kan det være tegn på forurening. Det kan stamme fra vandværket eller et brud på ledningsnettet. Ser vandet ikke rent ud, kan det også skyldes jern og mangan (se nedenfor), som ikke er farligt, men vandet bør alligevel ikke drikkes.
pH
Angiver vandets surhedsgrad. Mellem 7-8,5 er normalområdet.
Jernindhold (Fe)
Hvis jernindholdet i drikkevandet er over grænseværdien, kan det give uklart, rødligt vand, bismag, aflejringer i vandinstallationer, misfarvning af f.eks håndvaske, toiletkummer og vasketøj.
Mangan (Mn)
Forekommer sammen med jern og giver samme ulemper. Hvis mangan udfældes, er det sort. Mangan kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m.
Kimtal
Kimtal viser indholdet af mikroorganismer i drikkevandet. Det fortæller ikke, hvilke bakterier der er til stede, eller om de udgør en sundhedsrisiko. Bakterier i mindre antal forekommer naturligt i overfladevand og grundvand, og de fleste er harmløse. Et stort kimtal viser, at vandet er forurenet med bakterier. Derfor er der en grænseværdi for kimtal.
Coliforme bakterier
Findes i jord, forrådnende plantedele og overfladevand. Coliforme bakterier i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand eller jord. Der må ikke være coliforme bakterier i drikkevand.
E. coli
Findes i menneskers og varmblodige dyrs tarmkanal. Påvisning af E. coli i drikkevand er tegn på frisk fækal forurening. Det betyder, at der er risiko for indhold af sygdomsfremkaldende bakterier. Der må ikke være E. coli i drikkevandet.
BAM (2,6-dichlorbenzamid): Er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron). BAM udvaskes meget let til grundvandet. Midlet har været forbudt i Danmark siden 1996.
DPC (Desphenyl-chloridazon): Er et nedbrydningsmiddel efter stoffet chloridazon, også kaldet Pyramin, som tidligere blev brugt som ukrudtsmiddel i produktion af roer, rødbeder og løg. Midlet har været forbudt i Danmark siden 1996.
DMS (N,N-dimethylsulfamid): Er et nedbrydningsprodukt, der stammer fra det svampebekæmpende middel tolylfluanid, der bl.a. har været brugt ved frugt- og planteavl. Tolylfluanid har ikke været tilladt at anvende som sprøjtemiddel i Danmark siden 2007. Stoffet kan dog stadig lovligt anvendes i visse typer træmaling/træbeskyttelse.
LM3 (SYN 546009) og LM5 (CGA 324007): Stofferne er nedbrydningsprodukter af ukrudtsmidlet terbuthylazin, som har været anvendt til ukrudtsbekæmpelse i majs og ærter, skovkulturer, frugttræer, læhegn og buske i perioden 1973-2008.
R471811 (4-Bis‑amido‑3,5,6‑trichlorobenzenesulfonat): Stoffet er et nedbrydningsprodukt af chlorothalonil, der har været brugt som svampemiddel ved frugt- og planteavl frem til år 2000. Chlorothalonil kan desuden være anvendt i bl.a. træmaling.
TFA (Trifluoreddikesyre): Stoffet er en ultrakortkædet PFAS, der både kan være et nedbrydningsprodukt fra pesticider og kan skyldes industriudledninger af polyfluorerede stoffer.
