Drikkevandskvalitet

DIN Forsyning udpumper og distribuerer hvert år ca. 8,5 mio. m³ drikkevand til vores kunder. Drikkevandet er baseret på grundvand, der indvindes fra 11 kildepladser. To af kildepladserne ligger i Vejen Kommune.

Vandet behandles på 11 vandværker, hvor vi fjerner jern, mangan og evt. svovlbrinte, ammonium og metan. Vandets surhedsgrad (pH) reguleres på Astrup og Lerpøt Vandværker ved tilsætning af kalk.

Drikkevandet leveres til seks separate forsyningsområder: Esbjerg, Bramming, Ribe, Varde, Kvong og Nr. Nebel/Lunde.

Analyseresultater for vandværkerne 2019:

*målt i 2017.

Kvalitet og analysepolitik
Vi arbejder på at sikre vandets kvalitet bedst muligt. Det betyder, at vandets gang er risikovurderet hele vejen fra indvindingsområderne, til det leveres hos kunderne. Alle arbejdsgange, processer og procedurer er gennemgået. Dér, hvor de største risici er fundet, er der etableret overvågning, så vandkvaliteten løbende styres og holdes på et højt niveau. DIN Forsyning er certificeret efter den internationale standard ISO 22000.

Det er vores politik at udtage væsentligt flere prøver til analyse, end myndighederne kræver. Vi er opmærksomme på, at det er stikprøver, så ikke alt leveret vand bliver kontrolleret. Vi bestræber os på, at prøverne bedst muligt repræsenterer drikkevandet i hele forsyningsområdet og over hele året.

Overskridelser
Langt de fleste analyser bekræfter, at vores drikkevand er godt. Der er dog enkelte analyser, som overskrider myndighedernes krav. Ved enhver overskridelse undersøger vi driftsforholdene for at finde årsagen til den dårlige prøve. Alle overskridelser følges tæt, og vi tager opfølgende analyser, indtil drikkevandet igen overholder drikkevandskravene.

Kommunen får besked, hver gang en analyse ikke overholder drikkevandskravene. Hvis kommunen og Styrelsen for patientsikkerhed vurderer, at vandet kan udgøre en sundhedsrisiko, giver vi berørte forbrugere besked hurtigst muligt. Hvis vandet ikke udgør en risiko, orienterer vi ikke berørte forbrugere straks. Alle overskridelser af drikkevandskrav annonceres én gang årligt på vores hjemmeside. Du kan se alle overskridelser i 2019 herunder.

Hårdhed er et tal for vandets indhold af calcium og magnesium. Hårdt vand indeholder meget af begge dele. Hårdhed måles i hårdhedsgrader (o dH).

På æsken med vaskepulver er der angivet en doseringsvejledning, enten med talværdierne eller med betegnelser.

0-4 = Meget blødt vand
4-8 = Blødt vand
8-12 = Middelhårdt vand
18-24 = Hårdt vand
24-30 = Meget hårdt vand
Mere end 30 = Særdeles hårdt vand

I vores forsyningsområder er vandet blødt til middelhårdt.
I Bramming er hårdheden 7-10^o dH
I Esbjerg er hårdheden 6-8^o dH
I Ribe er hårdheden 9-10,5^o dH
I Varde er hårdheden 6-8^o dH
I Kvong er hårdheden 7-9^o dH
I Lunde og Nr. Nebel er hårdheden 6-7^o dH

I forbindelse med brud eller reparationer på ledningsnettet samt ved eftersyn af brandhaner, kan der løsrives nogle urenheder, der gør vandet uklart og brunt. Der er tale om jern- og manganpartikler fra aflejringer i ledningsnettet.

Vandet er ikke sundhedsskadeligt. Det anbefales ikke at drikke vandet. Der kan endvidere ske tilstopning af filtre og i svære tilfælde brusehoveder.

Problemet afhjælpes ved at lade vandet løbe i 5 - 15 minutter. Hvis dette ikke hjælper, eller problemet gentager sig indenfor et døgn, skal du kontakte os.

Brunt vand i vaskemaskinen
Hvis vaskemaskinen uheldigvis har brugt det brune vand, kan tøjet blive brunligt og grumset. Dette afhjælpes således:

Det misfarvede tøj lægges i blød i vand, tilsat 1 dl citronsyre pr. 10 l.
Efter ½ time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning af 3 dl soda til 10 l vand.
Tøjet skylles og behandles som efter almindelig vask.

Vær opmærksom på, at syren i nogle tilfælde kan skade tøjets farver og angribe lynlåse og knapper af metal.
Det er vigtigt, at det brunfarvede tøj ikke tørres før behandlingen.

Her kan du se årets mest omfattende analyse fra hvert vandværk. Vi opdaterer filerne hvert år i april måned. Alle analyser fra boringer, vandværker og ledningsnet er tilgængelige på www.geus.dk.

Vandet kontrolleres flere steder undervejs fra boring til forbruger:

• I boringerne kontrollerer vi det ubehandlede grundvand hvert tredje år.
• På vandværkerne kontrollerer vi drikkevandet hver måned. Her kontrollerer vi vandet for bakterier og for en række stoffer, der viser om vandbehandlingen fungerer tilfredsstillende.
• På ledningsnettet kontrollerer vi drikkevandet på udvalgte steder f.eks. i målerbrønde og i trykforøgere.
• Hos udvalgte forbrugere kontrollerer vi drikkevandet direkte fra vandhanen.

Vi har valgt at kontrollere vandet oftere og for flere stoffer, end loven kræver, og i alt udtager vi hvert år flere hundrede vandprøver i boringer, på vandværker, på ledningsnet og hos forbrugere.

Hvad analyserer vi for?
Vores analyseprogram er meget omfattende, og vi foretager flere analyser, end der er krav om.

Vi undersøger vandet for naturligt forekommende stoffer og for miljøfremmede stoffer. De naturligt forekommende stoffer er f.eks. nitrat, jern, sulfat og natrium. De miljøfremmede stoffer er f.eks. pesticider, chlorerede opløsningsmidler og rester af olie og benzin. Herudover måler vi bakterieindhold.

Hvem analyserer vandprøverne?
Vores vandprøver analyseres på et uvildigt, akkrediteret laboratorium.

DIN Forsyning har ni kildepladser. Fem af kildepladserne er helt uden pesticider, én kildeplads har spor af pesticider, og tre kildepladser er ramt af forurening i flere boringer. Drikkevandet fra alle vandværker overholder dog grænseværdien for pesticider.

På kildepladser med pesticider har vi lagt driften i faste rammer. Vi har tilrettelagt vores indvinding, så vi undgår store udsving i pesticidindholdet, og så vi samtidig kan producere drikkevand med lavest mulig indhold af pesticider.

Vi overvåger vandkvaliteten nøje – både i boringerne og på vandværkerne. Vi arbejder på at klarlægge, om der er andre pesticider, som senere kan give problemer på vores kildepladser.

Du kan læse mere om pesticider i vores boringer og drikkevand i vores statusnotat nedenfor. Vi opdaterer vores information ca. hvert kvartal, og hvis der sker væsentlige ændringer i situationen.

Drikkevand er et levnedsmiddel, og der skal være en høj hygiejnisk standard på hele vandets vej fra boring til vandværk og ledningsnet. Vi stiller krav både til vores egne medarbejdere og til eksterne håndværkere og gæster på vandværkerne. Du kan læse mere om hygiejne i vores folder. 

Hårdhed (°dH)
Angiver indholdet af calcium og magnesium. Lav hårdhed kan forårsage korrosionsproblemer, hvorimod høj hårdhed medfører større sæbeforbrug samt kalkudfældninger.

Når du ser eller hører tal vedrørende vandets hårdhed, betyder det:

0-4 = Meget blødt vand
4-8 = Blødt vand
8-12 = Middelhårdt vand
18-24 = Hårdt vand
24-30 = Meget hårdt vand
Mere end 30 = Særdeles hårdt vand

Udseende, lugt og smag
Hvis vandet ikke er klart, lugter eller smager grimt, kan det være tegn på forurening. Det kan stamme fra vandværket eller et brud på ledningsnettet. Ser vandet ikke rent ud, kan det også skyldes jern og mangan (se nedenfor), som ikke er farligt, men vandet bør alligevel ikke drikkes.

pH
Angiver vandets surhedsgrad. Mellem 7-8,5 er normalområdet.

Jernindhold (Fe)
Hvis jernindholdet i drikkevandet er over grænseværdien, kan det give uklart, rødligt vand, bismag, aflejringer i vandinstallationer, misfarvning af f.eks håndvaske, toiletkummer og vasketøj.

Mangan (Mn)
Forekommer sammen med jern og giver samme ulemper. Hvis mangan udfældes, er det sort. Mangan kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m.

Kimtal
Kimtal viser indholdet af mikroorganismer i drikkevandet. Det fortæller ikke, hvilke bakterier der er til stede, eller om de udgør en sundhedsrisiko. Bakterier i mindre antal forekommer naturligt i overfladevand og grundvand, og de fleste er harmløse. Et stort kimtal viser, at vandet er forurenet med bakterier. Derfor er der en grænseværdi for kimtal.

Coliforme bakterier
Findes i jord, forrådnende plantedele og overfladevand. Coliforme bakterier i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand eller jord. Der må ikke være coliforme bakterier i drikkevand.

E. coli
Findes i menneskers og varmblodige dyrs tarmkanal. Påvisning af E. coli i drikkevand er tegn på frisk fækal forurening. Det betyder, at der er risiko for indhold af sygdomsfremkaldende bakterier. Der må ikke være E. coli i drikkevandet.