Selvbetjening

Afbrydelse eller omlægning af eksisterende vandtilslutning

Skal du renovere hus, hvor vandforsyningen skal afbrydes midlertidig, ombygges eller helt fjernes, er det vigtigt du kontakter os ved at udfylde nedenstående formular.

 

Midlertidig eller permanent afbrydelse

Når du skal stå for nedrivning af en bygning med vandtilslutning, er det vigtigt at give os besked. Ved at udfylde formularen nederst på siden får vi alle de oplysninger vi skal bruge, hvad enten det drejer sig om en permanent eller midlertidig nedrivning.

Får du brug for at lukke vandet i forbindelse med byggeri, skal du lukke din stophane. Se vores kort for placering af stophanen, eller kontakt os, hvis du ønsker hjælp til det.

Permanent afbrydelse af vandforsyning til ubenyttet ejendom eller ved nedrivning sker for egen regning og skal ansøges via formular herunder. Vi kontakter dig efter modtagelse af ansøgning.

Brug en autoriseret vvs-installatør

Husk, at det skal være en autoriseret vvs-installatør, der udfører vandinstallationsarbejdet og lægger jordledninger. Ethvert arbejde skal udføres i nøje overensstemmelse med NORM FOR VANDINSTALLATIONER DS 439, 3. udgave 2000 incl. senere ændringer & tilføjelser samt leve op til kravene i vores Regulativer for vand.

Må du selv fjerne din vandmåler?

Du må ikke selv fjerne din vandmåler – det skal DIN Forsyning altid gøre. For at beskytte vores drikkevand er der strenge lovkrav til arbejdet med vandmålere, som kræver en VVS-autorisation Hvis du tager din måler ned fx i forbindelse med renovering, overholder du ikke lovkravene. Desuden kan vi ikke måle dit vandforbrug og må i stedet skønne forbruget. Det betyder i de fleste tilfælde, at det bliver dyrere for dig. Samtidig risikerer du at skulle betale for en ny måler, hvis den bliver beskadiget eller forsvinder. Skal du have fjernet, flyttet eller midlertidigt nedtaget din vandmåler, skal du kontakte os på 74 74 74 74.

Bestillingsformular ved tilslutning eller ændring af vandstik

Det er din egen VVS’er, der skal ombygge vandinstallationen inde i huset. Husk at vi skal godkende den og montere måleren. Din VVS’er kender vores krav til installationens opbygning. Målerbeslag afhentes hos DIN Forsyning.

 

 

Vent venligst...
loading