Selvbetjening

Forbrugervalg 2025

 

Klimaet ændrer sig.

Vand udfordrer os mange steder.

Vi skal beskytte vores rene drikkevand, så vi også har nok i fremtiden.

 

Vil du være med til at præge DIN Forsynings to vandselskaber? Allerede nu – og frem til den 12. oktober – kan du stille op som kandidat til valget af forbrugerrepræsentanter i november.

Som forbrugerrepræsentant får du indflydelse på fremtidens klimatilpasning, kloakløsninger og vandforsyning. Du er med til at træffe beslutninger, der gør en forskel – for fremtidens forsyningsløsninger og for kommende generationer.

Som forbrugervalgt bestyrelsesmedlem vælges du for en fireårig periode, og du sidder i bestyrelsen i DIN Forsyning Vand A/S og DIN Forsyning Spildevand A/S.

Du kan stille op som kandidat her på hjemmesiden fra mandag d. 29. september kl. 12:00.

Deadline for at stille op er søndag d. 12. oktober kl. 23:59.

 

 

 

 

 

Sådan stiller du op

1. Opret din kandidatprofil

Klik på ”Stil op som kandidat” herover.

 

2. Saml 10 stillere

En stiller er én, der støtter dig og dit kandidatur.

Stillere skal være myndige og modtage drikkevand og/eller få renset spildevand af DIN Forsyning.

 

3. Vi godkender dit kandidatur

Når du har 10 godkendte stillere, godkender DIN Forsyning dit kandidatur – og så kan du gå i gang med din valgkamp.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du problemer med systemet eller har spørgsmål til forbrugervalget, er du altid velkommen til at kontakte os på valg@dinforsyning.dk eller ringe til Jesper Andersen på 27 24 12 04.

Spørgsmål og svar om valget

Alle myndige personer kan stille op som kandidat – også selvom man ikke selv er forbruger hos DIN Forsyning.

Du kan stille op fra d. 29. september kl. 12:00 til d. 12. oktober kl. 23:59.

De forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer sidder i bestyrelserne for DIN Forsyning Vand A/S og DIN Forsyning Spildevand A/S.

En stiller er en person, der støtter op om dit kandidatur.

For at få godkendt dit kandidatur skal du have mindst 10 stillere.

Som stiller skal du:

  • være myndig
  • være kunde hos DIN Forsyning og dermed have et kundenummer
  • ikke være bosiddende på samme adresse som kandidaten
  • ikke støtte andre kandidater til samme valg
  • tillade at blive kontaktet telefonisk for at kontrollere rigtigheden af stillerlisten

Når du som kandidat har fået styr på dine stillere, kan du komme videre i processen og indsende dit kandidatur.

Herefter tjekker vi, at alt er, som det skal være, og du modtager en kvittering fra os.

Du vil få et link, som du kan sende til relevante personer, hvorefter de selv kan oprette sig som stiller. 

Stillerne klikker herefter på linket, logger ind med MitID og bekræfter med kanditatkode.

Vent venligst...
loading