Selvbetjening

Strømpeforing af kloakken i Esbjerg Midtby

Vi renoverer kloakken i en række gader i Esbjerg midtby fra uge 32 og året ud.
De markerede gader på kortet nedenfor bliver spærret sporadisk i små i korte tidsrum på under et døgn hver, efterhånden som arbejdet skrider frem. Vi er opmærksomme på, at vi ikke kan undgå at være i vejen i et meget befærdet område af byen, men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at genere trafikken mindst muligt.
Vi har sendt sms’er og breve ud til jer, der bor i området. Er du ikke tilmeldt vores sms-service, kan du gøre det her.
Hvad går arbejdet ud på?
Vi renoverer kloakken ved hjælp af det, der i fagsprog kaldes strømpeforing. Dvs. vi lægger en ”strømpe” indeni rørene for at tætne dem. Strømpen fyldes med luft og hærdes efterfølgende, og på den måde kan vi forlænge kloaknettets levetid fremfor at skifte rørene ud.
Fordelen er blandt andet, at det giver markant mindre gravearbejde, fordi vi kan skyde ”strømperne” ind i rørene og derfor ikke behøver at grave alle strækningerne op.

Tidsplan

Opstart: August 2026

Forventes afsluttet: December 2026

Arbejdsområde

Hvordan påvirkes trafikken?

Selvom strømpeforing giver langt mindre gravearbejde, kan vi selvfølgelig ikke undgå, at vi skal spærre vejene af. Det vil dog være korte strækninger og i korte perioder på under et døgn.

 

Hvordan påvirkes affaldsindsamlingen?

Vores vejafspærringer kan gøre at skraldebilen ikke kan kommen frem til dit hus. Hvis det er tilfældet, vil entreprenøren være behjælpelig med at stille spandene ud til det nærmeste opsamlingssted i den periode, gravearbejdet står på. Du skal selv hjælpe med at sætte spanden frem, så entreprenøren kan finde den.

Vent venligst...
loading