I jagten på intet spild: DIN Forsyning bruger genbrugsjord i stort kloakprojekt

I landsbyen Vester Nebel ved Esbjerg har vi for første gang forsøgt at genbruge lerjord ved hjælp af kalkstabilisering. Der skal hjælpe med at mindske brugen af sand og grus, der begge er pressede naturressourcer. 

I Vester Nebel har gravemaskinerne kørt siden marts, hvor DIN Forsyning gik i gang med at separatkloakere byen. En operation, der kræver, at vejene graves op, og der lægges to rør ned i stedet for ét rør.

Den gamle lerjord er efter opgravning ikke stabilt nok til at støtte rørene og vejen. Derfor bliver det typisk kørt væk til en grusgrav eller lignende. Efterfølgende købes der sædvanligvis nyt sand, som bliver kørt til byggepladsen fra en grusgrav. Sand kan nemlig stampes til et stabilt underlag, der kan støtte rørene og holde til at bygge en vej ovenpå.

Hos DIN Forsyning er der ambitioner om at undgå spild. Ambitionen bygger på grundtanken om, at vi alle bør efterlade planeten en smule bedre end vi modtog den. Det skylder vi fremtidige generationer.

Grus er en naturressource, som vi snart løber tør for i Danmark. Nogle eksperter mener, det sker om allerede 50 år. Derfor har DIN Forsynings projektleder på Vester Nebel-projektet, Kenneth Nybo Pedersen, også kigget på, hvordan han kunne undgå at køre lerjord væk for efterfølgende at tilkøre sand.

- En mulighed hedder kalkstabilisering, og det går ud på at blande 1-2% kalk i jorden samtidig med, at lerjordsknoldene bliver knust. Kalken suger væske ud af jorden og når knoldene er knust, minder det om groft sand, der kan genbruges i opgravningen, fortæller Kenneth Nybo Pedersen.

Kalkstabilisering

Vester Nebel er et godt sted at teste metoden af, da der er rigtig meget ler i jorden. Det er ler, der gør det opgravede jord uegnet til at fylde ned i hullet igen. Leret klumper sig sammen og gør, at al luften ikke kan stampes ud, hvilket efterlader luftlommer med mulighed for små sammenstyrtninger med revner mellem kloakrørene og i asfalten til følge.

Blandingen af lerjord og kalk er stærk nok til at kunne bære vejen, men fordi der skal være god støtte hele vejen omkring et nedgravet kloakrør, vil man stadig bruge nyt sand omkring selve rørene.

Der er dog stadig mulighed for at spare mange tusinde kubikmeter jord, som ikke skal købes og fragtes til fra en grusgrav. I dette projekt alene vurderes det, at der skulle bruges 13.000 m3 sand, hvis der ikke kalkstabiliseres.

Fordi der skal god støtte omkring rørene, er der stadig brug for nyt sand, men der er potentiale for at bruge rigtig meget genanvendt jord. Illustration: DIN Forsyning

I mange måneder har lastbilerne derfor ikke kørt jord væk fra Vester Nebel, men i stedet samlet det i en enorm dynge på 4.000 m3 uden for byen. Det er fordi maskinen, der skal kalkstabilisere, kræver en stor mængde, for at det kan betale sig at leje den en hel dag.

Selve byggepladsen, hvor der er opstillet skurvogne og materialer, er også næsten dobbelt så stor som den plejer at være til den slags projekter. Det er dels fordi der skal være et regnvandsbassin samme sted, og dels fordi kalkstabilisering kræver plads.

- Fordi maskinen er så stor, at den kan tage 400 tons i timen, skulle vi først samle denne her store bunke gammel jord, som den nu vil tygge sig igennem. Herefter kan vi så begynde at bruge det behandlede jord, men skal samtidig begynde på en ny bunke gammel jord. Det kræver rigtig meget plads, og I Vester Nebel havde vi nu muligheden for at prøve det her af, fortæller Kenneth Nybo Pedersen.

Evaluering afgør fremtiden

Det er første gang DIN Forsyning benytter sig af kalkstabilisering, men metoden har været kendt i mange år på primært store byggepladser med tungt byggeri. Om den også er fremtiden for kloakopgravninger, vil testen være med til at vise.

- Bagefter må vi evaluere og se, om det er noget, vi skal fortsætte med. Jeg kan godt se det åbenlyse potentiale i at genbruge jorden – men jeg ville nok hellere have haft en lille maskine ude ved udgravningen, så vi ikke skulle samle så meget jord som her. Desuden er kalk og maskinleje ikke gratis, så vi skal også have set på økonomien. Lige nu ser det ud til at gå i nul i forhold til, hvad nyt sand og transport af jord og sand ville koste. Der er også noget omkring CO2-udledning, vi skal have kigget på – men første skridt er, om det teknisk er muligt at bruge genbrugt lerjord i udgravningerne, slutter Kenneth Nybo Pedersen.

Projektleder Kenneth Nybo Pedersen (tv.) sammen med Stephan Kristensen, Nr. Nebel Entreprenørforretning og Tobias Holm, Byggeri- og anlægsingeniør hos DIN Forsyning. Foto: DIN Forsyning