10-08-2020
Miljøstationen i Blåvand bliver udvidet
Hen over sommeren har der specielt i Blåvand været udfordringer med kapaciteten på miljøstationerne om lørdagen, når alle rydder op inden de tager hjem.
Vi tømmer fredag, men alligevel bliver nogle af beholderne fyldte på få timer. Det har betyder, at affaldet er stillet ved siden af, hvilket ikke har været et kønt syn. Resten af sommeren bliver der tømt om lørdagen, men det betyder så en stor lastbil, der holder og spærrer i myldretrafikken. Det er naturligvis ikke optimalt ved en i forvejen presset trafik lørdag i Blåvand.
Derfor har vi nu fået lov til at udvide miljøstationen på Fyrvej med to ekstra beholdere, så der kommer en ekstra til glas/metal og hård plast, og en til restaffald.
Arbejdet med at udvide miljøstationen påbegyndes i starten af uge 40 og forventes at tage ca. en uge. Den øvrige del af miljøstationen vil være åben under etableringen.
Vi håber, at udvidelsen vil mindske udfordringerne med overfyldte beholdere og henstillet affald på miljøstationen til gavn for både sommerhusejere og turister.