Selvbetjening

20-06-2018

Vi takker for et veloverstået STF årsmøde 2018

Vognsbølparken dannede i fredags rammen om et stort arrangement for spildevandsbranchen. Spildevands Teknisk Forenings årsmøde er et udendørs netværksarrangement, som hvert år samler danske forsyningsvirksomheder og leverandører af udstyr til spildevandssektoren, og i år var DIN Forsyning vært. Udover et besøg hos de i alt 133 forskellige udstillere, blev deltagerne tilbudt en rundvisning på Renseanlæg Vest i nærheden af parken. 

1. d fra Vitaskolen på årsmødet
Selvom arrangementet er forbeholdt spildevandssektoren, fik 1.d fra Vitaskolen lov at deltage. Som led i projektet "Virksomheder adopterer skoleklasser" skulle DIN Forsynings adoptionsklasse løse forskellige opgaver inden for fagene matematik, dansk og billedkunst. 

Om projektet "Virksomheder adopterer skoleklasser"
”Virksomheder adopterer skoleklasser” er mødet mellem social ansvarlighed og den åbne skole. Projektet går i korte træk ud på, at virksomheder – både private og offentlige – indleder et længerevarende samarbejde med en skoleklasse. Partnerskabet påbegynder som udgangspunkt i 1. klasse, så virksomheden følger eleverne gennem hele deres skolegang til og med 9. klasse.

Udover at give eleverne kendskab til både uddannelses- og erhvervsmuligheder – og de forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked – er der også mulighed for et samarbejde mellem virksomhed og elever om innovation og produktudvikling. RelationsNetværket er initiativtagerne bag projektet, og som forum for både private og offentlige virksomheder ønsker de blandt andet at fremme lokal social ansvarlighed.

Vi takker for et veloverstået årsmøde :-)

 

 

 

 

 

Vent venligst...