Selvbetjening

Bygningskonstruktørpraktikant


Kom i praktik som bygningskonstruktør. Vi søger en dygtig bygningskonstruktørstuderende til 20 ugers praktik i Facility Management.

Hvad skal du lave?
I Facility Management arbejder vi med indvendigt såvel som udvendigt vedligehold af alle bygninger og ejendomme i DIN Forsyning, som udgør 75.000 m² fordelt på 235 bygninger i Esbjerg og Varde kommuner. Afdelingen består af 16 medarbejdere, og udover at planlægge og gennemføre vedligeholdelsesprojekter er vi også ansvarlige for serviceopgaver, rengøring og kantinedrift.

Din vigtigste opgave er at lære at bruge din teoretiske viden i praksis. Du skal indgå i hverdagsopgaver, og efterhånden vil du få flere selvstændige opgaver.

Opgaverne tæller bl.a.:

  • Vedligehold af bygninger
  • Planlægning, budgettering og overholdelse af vedligeholdelsesplaner
  • Rådgivning ifm. ny-, til- og ombygning
  • Teknisk rådgivning og sparring ifm. køb og salg af ejendomme
  • CTS-overvågning

Hvem er du?
Du er muligvis uddannet håndværker og studerer nu videre til bygningskonstruktør. Du læser på sjette semester og skal fra sommeren 2025 bruge en praktikplads, hvor du kan anvende din teoriske viden i praksis. Du kan lide en travl hverdag, hvor du er i kontakt med kollegaer. Desuden er du en flittig computerbruger og har kendskab til programmer som Outlook og Revit.

Hvem er vi?
DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Vores ydelser er tæt forbundne med vores natur og miljø. Det forpligter. Derfor arbejder vi målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling i vores forretning. Det gør vi ved at udnytte ressourcerne mest muligt, minimere brug af fossile materialer og sikre en fleksibel forretning.

Hos os er det vigtigt, at vi alle involverer os og sætter vores viden i spil, især når vi kan se, at en opgave kan løses bedre, smartere eller med færre ressourcer. Vi ved, det kræver både ansvar og mod, men vi kan altid regne med, at gode kolleger står klar med en hjælpende hånd. Når vi lægger vores hjerner sammen og deler vores viden med hinanden, kan vi opnå meget mere i fællesskab, end vi kan hver for sig.

Ansøgning
Send din ansøgning inkl. et projekt, du har udarbejdet på femte semester, via vores hjemmeside. Vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information kan du kontakte Jacob Lorenzen Plet, afdelingsleder, Facility Management på 2149 1341 eller jlp@dinforsyning.dk.

Ansøg om jobbet her

Erfaring:

Uddannelse:

Præferencer: