Selvbetjening

29-05-2026

Ekstra afregning på varmen til september

For at sikre likviditeten i varmeselskabet - og samtidig undgå, at vores kunder står med en ekstra stor varmeregning i starten af næste år – afregner vi nu ekstraordinært 1. september for det første halvår af 2026.

Vinteren 2025-2026 blev den koldeste i 13 år. Det ekstraordinært kolde vejr har betydet, at vores kunder har efterspurgt rekordstore mængder fjernvarme.

”Vi har haft et rekordsalg af varme i den netop overståede varmesæson – for mange virksomheder er det noget positivt. Men sådan er det ikke helt hos os”, fortæller Bestyrelsesformand Sandie Eis Ravn.

I første kvartal af 2026 har DIN Forsynings varmeselskab produceret mere 25 % mere varme end på en vinter med gennemsnitlige temperaturer. Og i første omgang har DIN Forsyning betalt for den ekstra varme. Det drejer sig om 53 mio. kr. ekskl. moms.

Sandie Eis Ravn siger, at afregningen sker for at sikre likviditeten i varmeselskabet.

”Og samtidig vil vi gerne undgå, at vores kunder står med en ekstra stor varmeregning i starten af næste år. Derfor beder vi nu vores varmekunder om at betale for den ekstra varme, de har brugt”.

Opkrævningen bliver sendt ud i slutningen af august med forfald d. 1. september 2026.

Vent venligst...