Selvbetjening

07-07-2026

Der lukkes kortvarigt for det varme vand i Esbjerg C og Ø

I tidsrummet onsdag d. 8. juli kl. 23.59 – torsdag d. 9. juli kl. 04.30 vil der derfor kun være koldt vand til rådighed i de berørte områder.

Vi laver vedligeholdelsesarbejde og kobler derfor en transformer til vores fordelercentral Ny Krone ud. Tidligt torsdag morgen forventer vi at være tilbage i normal drift.

DIN Forsynings produktionsanlæg til fjernvarme på Esbjerg Havn består af en række produktionsenheder, der supplerer hinanden. Det hele kobles sammen af fordelercentralen, Ny Krone, der sender fjernvarmevand i forskellige temperaturer og med forskelligt tryk ud til fjernvarmekunderne i Esbjerg og Varde. På den måde bruger forsyningsselskabet kun de absolut mest nødvendige ressourcer på fjernvarmen.

Læs mere om Ny Krone og Fremtidens Fjernvarme her.

Vent venligst...