Selvbetjening

Er du ny kunde?

Er du flyttet ind i vores forsyningsområde, så velkommen til!

På disse sider kan du læse lidt om, hvordan vores ordninger fungerer. Under Vores aftaler  under de forskellige forsyningsarter finder du yderligere informationer om vores kunderelationer. Du kan også finde mange selvbetjeningsfunktioner, som vi vil opfordre dig til at bruge.

Husk fx at melde flytning til os via flytteformularen - og det er en rigtig god ide at tilmelde dine fakturaer til betalingsservice.

Er du ved at bygge nyt hus i vores forsyningsområde, er der nogle ting, du skal have styr på. Det kan du læse mere om nedenfor. 

selfservice-icon

Hjælp til nye kunder

Flyttemeddelelse
Tilmeld betalingsservice

 

 

Tilflytter og affald

Dit affald skal i vores spande

Alle husstande i Varde Kommune har to skraldespande; en to-delt genbrugsspand og en todelt skraldespand. Begge vi administrerer tømningerne af. Rent praktisk er det en skraldebil fra Marius Pedersen A/S, der tømmer spandene, men har du spørgsmål, skal du altid kontakte os.

I låget på genbrugsspanden er der et klistermærke med en sorteringsvejledning. Mangler klistermærket, sender vi dig gerne et, som du kan sætte på. Genbrugsspanden er to-delt og bliver tømt hver 4. uge af en to-delt skraldebil. Du kan se, hvornår du får tømt ved at indtaste din adresse i søgefeltet under Mit Affald i selvebetjeningen. 

Den todelte skraldespand er til beskidt og vådt emballage, bleer og lignende i det store rum og madaffald i det lille rum. Den bliver tømt hver anden uge.

 

Genbrugspladserne

Der ligger fem genbrugspladser i Varde Kommune. I Varde, Nr. Nebel, Oksbøl, Ølgod og Vrenderup. Som borger i kommunen kan du frit benytte alle fem pladser. Vær opmærksom på, at du skal bruge klare sække, når du afleverer affald på genbrugspladsen. Du finder åbningstider, adresser mv. på denne side.

Du er også velkommen til at bruge vores miljøstationer, hvor du kan aflevere dit genanvendelige affald. Søg her og find den nærmeste.

 

Er skraldespanden for stor eller for lille?

Nu er det jo ikke sikkert dine affaldsbehov matcher det, der er bestilt til dit nye hus. Hvis du gerne vil have en større eller mindre skraldespand, kan du under selvbetjening bestille en anden størrelse. Genbrugsspanden kan du ikke ændre størrelsen på, men du kan bestille en ekstra, så du kan få plads til al dit genanvendelige affald.

 

Hvad koster det?

Du skal selvfølgelig betale for at få tømt dine spande. Priserne finder du under menupunktet Priser for affald. Du betaler for at få tømt din spand og også for adgang til genbrugspladsen (genbrugspladsgebyr). Ingen af delene kan du vælge fra.

Nybygger og affald

Lav en god standplads til dine skraldespande

For at passe godt på vores skraldemænd og vores skraldespande er der regler for, hvordan du skal indrette din standplads. Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte os og få en snak om dine indretningsplaner for dine skraldespandene og vores adgangskrav. Du finder vores vejledning til placering af affaldscontainere her.

 

Bestil affaldsbeholder til nyopført hus

Når du har lavet en rigtig god standplads til din skraldespand og genbrugsspand, skal du have dem bestilt via vores selvbetjening. Der vil gå nogle dage, inden vi kommer med dem, så bestil i god tid.

 

Vent venligst...
loading