Kunderådgiver
Brænder du for god kundeservice, og vil du gøre en forskel i en organisation med ambitioner?
DIN Forsyning søger en kunderådgiver, der har lyst til at levere professionel og imødekommende service – hver gang. Her får du en central rolle i mødet med vores kunder og bliver en del af et stærkt team, hvor den gode kundeoplevelse altid er i fokus. Klar til at tage telefonen og gøre en forskel? Så læs med.
Om stillingen:
Som kunderådgiver hos DIN Forsyning bliver du en del af et engageret og professionelt team, der hver dag arbejder for at skabe den bedst mulige oplevelse for vores kunder. Du får en central rolle i vores kundecenter, hvor din indsats er med til at sikre tillid, kvalitet og nærvær i kontakten med både kunder og samarbejdspartnere.
Stillingen giver dig mulighed for at bringe dine kommunikative evner og din serviceorienterede tilgang i spil i en organisation, der har ambitioner – både på egne og kundernes vegne. Vi har fokus på faglighed, samarbejde og løbende udvikling, og du bliver en del af en virksomhed, hvor trivsel, ansvar og grøn omstilling går hånd i hånd.
Om afdelingen
Kundecenteret i DIN Forsyning består af ni dygtige og motiverede medarbejdere, der har som hovedopgave at sikre, at alle kundehenvendelser – både skriftlige og mundtlige – bliver håndteret professionelt og imødekommende. Målet er, at kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere føler sig godt behandlet, uanset om svaret på deres forespørgsel er positivt eller ej. Der lægges vægt på den gode kundeoplevelse, hvad enten det gælder spørgsmål til fakturaer, flytning, korrekt afregning, rotter m.v.
Arbejdsopgaverne
I rollen som kunderådgiver får du en alsidig og meningsfuld hverdag med både faste driftsopgaver og mulighed for at bidrage til udvikling af vores kundeservice. Du vil være den direkte kontakt til vores kunder og spille en central rolle i at sikre en høj kvalitet i vores service og afregning.
Opgaverne spænder bredt – fra rådgivning og support pr. telefon og mail, til administration af flytninger, håndtering af måleraflæsninger og korrekt afregning. Du vil også arbejde med debitorstyring og have ansvar for en række administrative opgaver, herunder vores tømningsordning.
Derudover bidrager du aktivt til at sikre, at kundeklager bliver dokumenteret og anvendt som læring i vores løbende forbedringsarbejde. Din evne til at holde overblik, arbejde struktureret og bevare den gode tone i pressede situationer bliver afgørende for både kundernes oplevelse og for det interne samarbejde i afdelingen.
Primære arbejdsopgaver:
- Ansvarlig for eget geografiske område.
- Rådgivning og support af vores kunder pr. telefon og mail.
- Afregning, debitorhåndtering og udarbejdelse af flytteopgørelser.
- Håndtering af måleraflæsninger.
- Administration af tømningsordning.
Hvem er du?
Du er en person, der brænder for at skabe gode kundeoplevelser, så kunderne får en professionel og imødekommende oplevelse.
Du trives med forandringer og ønsker at være en del af en spændende virksomhed, der arbejder målrettet på vores nye kundestrategi, hvor kunden er i centrum.
Din proaktive tilgang, dit gode humør og din evne til at skabe energi omkring dig gør, at du tager ansvar og motiveres af et dynamisk miljø, hvor innovation og udvikling går hånd i hånd.
Vores nye kunderådgiver har desuden:
- Stor lyst til at arbejde med kunder og sætter en stor ære i god kundeservice.
- Stærke kommunikationsevner i dansk og engelsk.
- God IT-forståelse – evt. erfaring/kendskab til Xellent D365
- Flair for økonomi ift. korrekt afregning af vores kunder.
- Lysten til at optimere processer og se nye muligheder.
Hvem er vi?
DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det også os, der står for affald og genbrug. Vores ydelser er tæt forbundne med vores natur og miljø. Det forpligter. Derfor arbejder vi målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling i vores forretning. Det gør vi ved at udnytte ressourcerne mest muligt, minimere brug af fossile materialer og sikre en fleksibel forretning.
Hos os er det vigtigt, at vi alle involverer os og sætter vores viden i spil, især når vi kan se, at en opgave kan løses bedre, smartere eller med færre ressourcer. Vi ved, det kræver både ansvar og mod, men vi kan altid regne med, at gode kolleger står klar med en hjælpende hånd. Når vi lægger vores hjerner sammen og deler vores viden med hinanden, kan vi opnå meget mere i fællesskab, end vi kan hver for sig.
Vil du søge jobbet?
Send din ansøgning via formularen nedenfor hurtigst muligt, dog senest den 10. august
- Første samtalerunde finder sted den 18. august
- Anden samtalerunde finder sted den 21.og 25. august
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vil du vide mere?
Så kontakt afdelingschef for Kundecentret, Carina Vogt Feddersen på telefon 25 26 74 33 eller HR-Partner, Jesper Paarup 23 10 37 38.