Formidler til DIN Forsyning – med fokus på Skoletjenesten og grøn omstilling
Vil du være med til at gøre komplekse forsyningsløsninger forståelige – og samtidig engagere både børn, unge og voksne i den grønne omstilling?
Hos DIN Forsyning søger vi en engageret formidler, der motiveres af at skabe nærværende oplevelser og stærk kommunikation i øjenhøjde.
Om jobbet
Som formidler bliver du en del af Kommunikationsafdelingen – DIN Forsynings ansigt udadtil. Her arbejder vi for at skabe forståelse, engagement og ambassadører for de fire forsyningsarter, vand, varme, spildevand og affald/genbrug og bæredygtig brug af samfundets ressourcer.
Du får en central rolle i Skoletjenesten og vores øvrige formidlingsinitiativer, hvor du sammen med en kollega planlægger, udvikler og gennemfører aktiviteter, der gør forsyning relevant og levende for vores målgrupper.
Dine primære opgaver
- Facilitere skolebesøg, rundvisninger og arrangementer
- Skabe engagerende og involverende oplevelser, der gør deltagerne til ambassadører
- Udvikle undervisningsmateriale om drikkevand, spildevand, fjernvarme – og affald/genbrug
- Samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og relevante aktører
- Bidrage til formidlingsstrategier og sikre en rød tråd til vores øvrige kommunikation
- Evaluere og udvikle vores aktiviteter løbende på baggrund af feedback
Hvem er du?
- Har erfaring med formidling – gerne til børn og unge
- Er god til at omsætte fagligt stof til levende og forståelig kommunikation
- Har stærke samarbejdsevner og trives i dialog med mange forskellige målgrupper
- Arbejder struktureret og kan planlægge og gennemføre aktiviteter fra idé til eksekvering
- Er nysgerrig, engageret og tør tage initiativ
Det er en fordel, hvis du har en naturvidenskabelig baggrund eller interesse, og at du har erfaring med undervisning– men det vigtigste er din evne til at skabe engagement.
Hvem er vi?
DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Vores ydelser er tæt forbundne med vores natur og miljø. Det forpligter. Derfor arbejder vi målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling i vores forretning. Det gør vi ved at udnytte ressourcerne mest muligt, minimere brug af fossile materialer og sikre en fleksibel forretning.
Kommunikationsafdelingen hos DIN Forsyning sikrer et stærkt, ensartet og professionelt udtryk – internt og eksternt. Vi driver – foruden Skoletjenesten - pressehåndtering, kampagner, egne kanaler, strategisk kommunikation og rådgivning af ledere, samtidig med at vi understøtter hele organisationen i at formidle klare og relevante budskaber.
Vores kommunikation skal ikke kun informere, men også inspirere og påvirke adfærd hos kunder og samarbejdspartnere. Alt vi gør, understøtter DIN Forsynings strategi ”Fra dygtige til bæredygtige” med tre klare ambitioner: intet spild, fossilfri værdikæde og fleksibel forretning.
Kommunikationsteamet består foruden en afdelingsleder af tre kommunikationskonsulenter, en formidler, en mediegrafikerelev samt en studentermedarbejder.
Interesseret?
Send din ansøgning via formularen nedenfor hurtigst muligt, dog senest 23. juni
- Første samtalerunde finder sted i slutningen af uge 26
- Anden samtalerunde finder sted d. 29. juni
Ansættelsesdato vil være d. 15. august eller snarest derefter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Anja Helene Jensen på tlf.: 9116 5685 eller HR-Konsulent, Bente Nielsen på 3036 2321.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdssted vil være i DIN Forsynings domicil på Ulvsundvej 1, 6715 Esbjerg N samt på vores decentrale lokationer i Esbjerg og Varde Kommune. Derfor er kørekort påkrævet.