Selvbetjening

Udskiftning af din måler

Din måler skal udskiftes

Det er vigtigt din måler viser rigtig, da det er den, vi afregner dit forbrug efter. Derfor ejer og vedligeholder vi vand- og varmemålerne hos vores kunder. Indimellem skal vi derfor tjekke og udskifte din måler til en ny. Målerskiftet udføres af DIN Forsyning eller en samarbejdspartner og besøget koster ikke ekstra for dig.

Når det er tid til at vi skal enten vedligeholde eller udskifter din måler, får du besked fra os enten via sms, e-boks eller brev i postkassen. Vores montører kan dog indimellem kigge forbi uanmeldt, hvis de alligevel arbejder i dit område. Du kan altid kræve at se billede-ID, så du er sikker på deres identitet.


 

Rund blå cirkel med hvidt ikon forestillende en måler, jakke og støvsuger

Gør plads til os
Måleren skal være tilgængelig, så vi let kan få adgang til den. Fjern derfor genstande, der spærre for adgang inden vi ankommer.

Rund blå cirkel med hvidt ikon forestillende en kuglehane med en pil

Test dine kuglehaner
For at vi kan skifte vandmåleren, skal der lukkes for vandet. Du skal derfor teste lukkehanerne på hver side af vandmåleren, inden vi ankommer. Se hvordan herunder:


 

Sådan tester du dine kuglehaner

På hver side af måleren sidder der en ventil. Den kaldes både lukkeventil, kugleventil og afspærringsventil. Uagtet navnet, skal de virke, så vi kan afmontere måleren uden der kommer vand ud over det hele. Nedenfor kan du se, hvordan du kan kontrollere, de virker.

Bemærk, at der på enkelte installationer kun er én kuglehane. I så fald skal den testes.

 

 

 

  1. Først skal du åbne for en vandhane så tæt ved måleren som muligt.
    Luk derefter den ene lukkehane før måleren, så viseren på måleren stopper.
    Tjek at vandet ikke længere løber i den vandhane, du åbnede.
    Luk op for lukkehanen igen.
     
  2. Luk derefter den anden lukkehane efter måleren, så målerens viser stopper.
    Tjek at vandet ikke længere løber i vandhanen.
    Luk op for lukkehanen igen.
     
  3. Hvis du ikke kan lukke for vandet med begge lukkehaner - eller hvis de er utætte - skal du kontakte en autoriseret VVS'er og få repareret dem, før vi kan skifte din måler.

 

Følg dit forbrug

På vores kundeportal kan du følge dit vand- og varmeforbrug. Du finder dit login på dine faktura.

Gå til siden

Melder du ikke tilbage, koster det et gebyr

Det koster dig ikke esktra at få besøg af vores montører. Det er en del af abonnementet. Undlader du at reagere på vores henvendelse, er vi (jf. punkt 9.17 i regulativ for DIN Forsyning Vand A/S) berettiget til at opkræve et administrationsgebyr på 750 kr. ekskl. moms. Det gælder også, hvis vi kører forgæves til en aftale.

Målerbeslag sikre korrekt aflæsning

For at måleren kan aflæse korrekt, skal den monteres rigtigt. Hænger den skæv, kan der opstå problemer med sensorerne og aflæsningen passer ikke – og dermed heller ikke afregningen.
 
Hvis vi kommer ud til en installation, der ikke lever op til nutidens krav, kan vi forlænge, der bliver installeret et målerbeslag til at understøtte målerens placering. Det er montørens vurdering, der gælder, når han kommer ud til dig.
 
Målerbeslaget udleveres af DIN Forsyning, men montage skal foretages af en autoriseret VVS-installatør og udgiften dækkes af kunden, da det er kundens pligt at holde løbende vedligehold af installation.
 
Vil du eller VVS’eren vide mere om målerbeslag, henviser vi til vores faktablade på denne side.

Fremtiden er fjernaflæste målere

Moderne målere har indbygget mulighed for at sende data til os. De data bruger vi til at holde øje med, om måleren virker og vi bruger det i forbindelse med afregning. Du får også glæde af den data ved at logge ind på vores kundeportal og se forbruget over tid. Det kan give dig et indblik i dit forbrug og måske hjælpe dig med at spare på vandet.
 
En fjernaflæst måler giver nye fordele og muligheder:
  • Du behøver ikke længere indberette årsaflæsningen af din vandmåler
  • Du kan følge dit daglige forbrug ved at logge ind på Min side
  • Du kan opsætte alamer ved højt forbrug
  • DIN Forsyning får lettere ved at opdage og finde store utætheder.
Vent venligst...
loading