Invasive planter
Invasive arter er planter og dyr, som skader den danske natur mere end de gør gavn. Når først de invasive planter har slået rødder, er de svære at komme af med igen. Derudover formere de sig, og udkonkurrerer de andre planter, som naturligt hører hjemme i den danske natur.
Læs mere om invasive arter her
Invasive planter skal i småt brændbart
Når planterne er fjernet fra jorden anbefaler Miljøstyrelsen, at de køres på genbrugspladsen. Her skal de smides i småt brændbart, så de kan blive brændt på affaldsforbrændingen i Esbjerg, frem for haveaffald.
Cirka en gang om måneden bliver alt haveaffald kørt igennem en snitter. De store stykker ender ved et varmeværk, mens de små bliver kørt på landbrugsjord. Derfor fungerer det ikke at de invasive planter kommer i haveaffald, da frøene kan overleve komposten og derfor slå nye rødder.
Det er ikke realistisk at total udrydde alle arter, så målet er at bekæmpe og kontrollere udbredelsen, sådan at skadevirkningerne er begrænsede.
Vi opfordrer til en grøn bekæmpelse, uden brug af sprøjtemidler. Hvis planterne bliver bekæmpet ved brug af sprøjtemidler, vil giftstofferne trække ned i jorden og grundvandet, og derved skabt et nyt miljøproblem.
Læs mere om planterne, samt hvordan de bekæmpes herunder.
Rynket rose (Rosa rugosa)
Planten Rynket rose er skadelig, da den spreder sig langs de danske kyster og sommerhusområder, hvor den dominere landskabet og kvæler de nødvendige planter. Dette er den mest hyppige invasive plante i Danmark, da den er meget hårdfør og vanskelig at udrydde.
Bekæmpelse:
- Manuel optrækning af enkelte planter er effektivt ved minde bevoksede områder.
- Ved større områder er maskinel, opgravning eller slåning effektivt.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Foto: Inger Weidema |
Foto: Inger Weidema |
Foto: Helene Nyegaard Hvid | Foto: Helene Nyegaard Hvid |
Japansk pileurt (Fallopia japonica)
Japansk pileurt vokser i en meget tæt gruppe og lukker derfor områder af, så intet andet kan vokse der. Planten er svær at bekæmpe på grund af et meget omfattende rodnet og kraftig vækst.
Bekæmpelse
- Nye planter kan nemt rives op af jorden, dette er effektivt da man ofte får noget af roden med.
- Den japanske pileurts evne til spredning forringes når mængden at sollys reduceres, derfor vil plantning at skygge-planter stoppe spredningen
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Foto: Hans Erik Svart |
Foto: Hans Erik Svart |
Foto: Merike Linnamagi |
Foto: Merike Linnamag |
Canadisk gyldenris (Solidago canadensis)
Canadisk gyldenris fortrænger andre planter, og forringer derfor området. Planten er relativt nem at bekæmpe, og kan udryddes i løbet af nogle få år.
Bekæmpelse
- Ved mange små bestande er opgravning effektivt, med efterfølgende kontrol.
- Er bestanden stor skal der gøres brug af slåning eller jordbehandling.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Foto: Hans Erik Svart |
Foto: Hans Erik Svart |
Foto: Helene Nyegaard Hvid |
Foto: Inger Weidema |
Bynke-ambrosie (Ambrosia artemisiifolia)
Bynke-ambrosie planten er et meget stort problem for pollen allergikere, og er alene skyld i omkring halvdelen af alle astmaanfald.
Bekæmpelse
- Bynke-ambrosie kan graves eller rives op alt efter størrelsen og mængden. Der bør bæres handsker, da plantens saft kan give allergiske reaktioner.
- Du skal ikke klippe eller beskære planten, da dette kan få den til at vokse kraftigere.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Foto: Merike Linnamagi |
Foto: Merike Linnamagi |
Foto: Merike Linnamagi |
Foto: Merike Linnamagi |
Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
Kæmpebjørneklo fortrænger andre planter, og dominere de områder hvor den gror. Planten indeholder en giftig plantesaft, som kan forårsage alvorlige forbrændinger.
Alt efter størrelsen og mængden af planter, variere sværhedsgraden for udryddelse.
Bekæmpelse
- Med en spade, skæres plantens vækstpunkt over. Punktet sidder 0-2 cm under jordens overflade, derved dør planten.
- Rodstumpen kan vokse videre ved fugtig jord kontakt, læg derfor roden andetsteds.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Foto: Helene Nyegaard Hvid |
Foto: Helene Nyegaard Hvid |
Foto: Helene Nyegaard Hvid |
Foto: Inger Weidema |