Selvbetjening

Miljøoplysninger

Langt den største del af fjernvarmen i DIN Forsyning bliver produceret på affaldsforbrændingen Energnist og på Esbjergværket.

I forbindelse med projektet Fremtidens Fjernvarme bliver det kulfyrede Esbjergværk i 2023 erstattet af en flis-kedel og en havvandsvarmepumpe. Det betyder, at varmen bliver mere grøn.

Frem mod 2030 er det vores mål gradvist at erstatte de resterende brændsler (olie og gas) i fjernvarmeproduktionen med fossilfrie alternativer.

Beregning af fjernvarmedeklaration

Fjernvarmen i vores forsyningsområde kommer fra flere forskellige producenter, der bruger forskellige brændsler. Producenterne er Esbjergværket, Energnist og vores egne værker. Hertil kommer forskellige virksomheder, der leverer overskudsvarme ud i fjernvarmenettet. Det betyder, at udledningen varierer, alt efter hvor meget varme, vi modtager fra de enkelte producenter, og hvilke udledninger de hver især har målt det pågældende år.

Da varmen fordeles via et stort sammenhængende forsyningsnet, så alle kunder i princippet modtager varme fra flere forskellige producenter, er miljødeklarationen baseret på en gennemsnitlig beregning. Herudover tillægger vi tab og elforbrug ifm. distribution af fjernvarmen.

Vi har beregnet udledningen i kg pr. GJ-forbrug til følgende i 2021:

Udledninger 2021

CO2 49,554 kg/GJ-forbrug
SO2 0,005 kg/GJ-forbrug
NOx 0,057 kg/GJ-forbrug


Kilder:
Udledningerne fra Energnist stammer fra deres Miljørapport 2021. Udledningerne fra Esbjergværket er oplyst af Ørsted. Udledningerne fra de øvrige produktionsenheder er beregnet ud fra brændselsforbrug, virkningsgrad og Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser 2019.

Fordeling af brændsler i 2021

I tabellen og figuren nedenfor har vi samlet brændselstyper samt vores fjernvarmeproduktion baseret på kundernes forbrug fordelt i procenter. Den fossilfrie andel af fjernvarmeproduktionen ligger på nuværende tidspunkt på omkring 52%. Andelen er beregnet ud fra standardværdier og gennemsnit. Da vi fremadrettet vil benytte varmepumper og en større mængde overskudsvarme, som ikke direkte er brændselsbaserede varmekilder, vil den fossilfrie andel løbende stige.
 

Brændselstyper Fordeling i %
Affald 44
Kul 50
EL 3
Naturgas 2
Bioolie 0,57
Fyringsgasolie 0,36

 

 

 

 

 

Gode varmeråd

Når du som kunde afkøler fjernvarmevandet godt, inden det bliver sendt retur til os/varmeværket, kommer det os alle til gode.

En lav returtemperatur markerer, at du har en god drift af dit varmeanlæg, og at du udnytter energien i fjernvarmevandet effektivt.

Dine varmevaner påvirker din returtemperatur. Du kan derfor selv gøre noget for at opnå en lav gennemsnitlig returtemperatur på dit varmeanlæg.

Se gode råd til dine varmevaner lige her.

Vent venligst...
loading