Selvbetjening

31-03-2016

Status: kloakering i Varde Midtby

Varde Kommune og DIN Forsyning mødes hvert år i starten af året for at koordinere kommunens asfaltarbejder, så der ikke udlægges asfalt, som kort tid efter graves op.

I år (2016) var det i slutningen af januar og her snakkede Varde Kommune blandt andet om deres planer for Varde midtby. Her ville de blandt andet gerne have lavet granitstensbelægninger på nogle af gaderne i midtbyen.

DIN Forsyning er desværre ikke er færdig med vores kloaksaneringsplan for Varde Midtby, men den forventes færdig i efteråret 2016. Derfor kunne vi dengang ikke sige, hvad vi havde af planer for Varde midtby, men på nogle efterfølgende møder har vi fremlagt en foreløbig tidsplan og lavet forventningsafstemninger.

Granitbelægning eller kloak først?
Varde Kommune havde planer om, at granitbelægningen skulle udføres i 2016 og i starten af 2017, men på grund af vores lange tidsplaner med kloakering, kan vi ikke nå at finde en entreprenør, grave op og dække til indenfor den tidshorisont.

Det er selvfølgelig ikke ønskværdigt for hverken vores eller kommunens økonomi, og ej heller for de berørte beboer, at der laves flotte gader, som få år efter bliver gravet op. DIN Forsyning har derfor fuld forståelse for, at Varde Kommune gerne vil have kortlagt vores planlagte gravearbejde for de kommende år.

Planlægning er i fuld gang
Det skal pointeres, at vi stadig er i en planlægningsfase, men på baggrund af Varde Kommunes ønsker for midtbyen, vil vi snarest komme med oversigt til Varde Kommune over mulige gader for renovering af kloaknettet.

Planen vil udelukkende vise, hvilke kloakledninger vi overvejer at renovere og i hvilken rækkefølge det kunne gøres, men ikke om det skal være fælleskloakering eller separatkloakering. Den del kræver et tillæg til spildevandsplanen og derfor en politisk beslutning på baggrund af en grundig analyse.

I løbet af 2016 vil vi derfor arbejde koncentreret med forarbejdet, så vi i starten af 2017 kan sende projektet i udbud. Sideløbende har vi lovet at holde Varde Kommune opdateret, så gaderne kan få den ønskede granitbelægning.

Vent venligst...