Selvbetjening

05-01-2017

Jul og nytår gav travlhed på genbrugspladserne

Dagene mellem jul og nytår er traditionelt set nogle af de mest travle dage på genbrugspladserne i Varde Kommune, og sådan har det også været i år. Kun de mest travle sommer-  og påskedage kan hamle op med juledagene i forhold til, hvor mange biler der kommer forbi.

I de fire dage, der var åbent mellem jul og nytår, kom der fx på Varde Genbrugsplads 500 biler om dagen, mens der på normal fredag kommer ca. 250 biler. Der kommer faktisk ca. 22 procent flere biler på genbrugspladserne i dagene mellem jul og nytår sammenlignet med en normal arbejdsuge, hvor der vel og mærke er åben syv dage, så der er tryk på.

Gavepapir og pap i massevis
Vi kan se, at folk gerne vil have ryddet op efter julen, så der er plads til nogle af alle de nye ting, de har fået, men også at vores gaver har været godt emballeret. Det er især gavepapir og pap fra julegaver, kunderne kommer med, men selvfølgelig kommer der også mange juletræer, ligesom der kommer en del brugt elektronik, flasker og dåser.

Juletræer giver el og varme
Den grønne del af juletræet bliver i øvrigt brugt som markkompostering og altså bredt ud på landbrugsjord, hvilket giver bedre struktur og gør jorden mere frugtbar. Resten af træet bliver fliset og ender som brændsel til el og varmeproduktion.

Fyrværkeri kommer i poolen
I dagene efter nytår er det også ubrugt fyrværkeri, der afleveres. Det bliver straks placeres i tønder fyldt med vand og bliver senere sendt videre til destruktion.

Vent venligst...