ERP-applikationsansvarlig (Microsoft D365 F&O) – bliv drivkraften bag udviklingen af vores ERP-platform
Brænder du for at bygge bro mellem forretning, IT og digitale løsninger? Motiveres du af at omsætte forretningsbehov til effektive systemløsninger, der skaber reel værdi i hverdagen? Så er du måske vores nye ERP-applikationsansvarlige.
Om afdelingen
I IT & Digitalisering arbejder vi for at understøtte og udvikle de digitale løsninger, der er afgørende for vores forretning. Vi fungerer som bindeled mellem virksomhedens behov og de tekniske løsninger, der skaber effektive processer, høj datakvalitet og et solidt beslutningsgrundlag.
Som ERP-Applikationsansvarlig får du en central rolle i udviklingen og forvaltningen af vores ERP-platform Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations, hvor du bliver den gennemgående nøgleperson mellem forretningen, IT og eksterne leverandører.
Om jobbet
Du bliver ansvarlig for at sikre, at vores ERP-platform, der skal implementeres, understøtter forretningens behov – både i forbindelse med implementering af nye funktioner og i den løbende udvikling af løsningen.
Din vigtigste opgave bliver at forstå forretningens behov, omsætte dem til klare krav og løsningsbeskrivelser samt sikre, at de aftalte løsninger leveres, implementeres og skaber den ønskede værdi.
Du får en rolle med stort ansvar og mange samarbejdsflader, hvor du skal kunne bevæge dig ubesværet mellem strategiske overvejelser, projektledelse og konkrete systemmæssige detaljer.
Primære arbejdsopgaver:
- Afdække, analysere og dokumentere forretningens behov til ERP-løsningen
- Udarbejde kravspecifikationer og løsningsbeskrivelser til interne og eksterne leverandører
- Drive og koordinere udviklings- og implementeringsprojekter inden for ERP-området
- Sikre sammenhæng mellem processer, data og systemfunktionalitet på tværs af organisationen
- Koordinere testforløb, kvalitetssikring og godkendelse af leverancer
- Sikre, at leverede løsninger matcher de aftalte krav og forretningsmæssige behov
- Understøtte idriftsættelse, brugerforankring og kompetenceopbygning i organisationen
- Etablere og drive governance omkring ændringsønsker, releases og forbedringsinitiativer
- Være primær kontaktperson mellem forretning, IT og eksterne samarbejdspartnere
- Bidrage til løbende optimering og digitalisering af forretningsprocesser
Hvem er du?
Du har sandsynligvis erfaring fra en rolle som ERP-konsulent, Applikations Manager, Business Analyst, Product Owner eller lignende og trives med at skabe struktur i komplekse sammenhænge.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med ERP-løsninger – herunder Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations
- Har en forståelse for samspillet mellem forretning, processer og IT-systemer
- Har erfaring med kravspecificering, implementering og projektledelse
- Kan dokumentere og formidle komplekse behov på en struktureret og forståelig måde
- Har forståelse for integrations- og systemlandskaber
- Er vant til at samarbejde med eksterne leverandører og sikre leverancekvalitet
Personlige kompetencer
Vi lægger især vægt på, at du:
- Er analytisk og struktureret
- Formår at skabe overblik og fremdrift i projekter
- Er stærk til stakeholder management på tværs af organisationen
- Kan bygge bro mellem tekniske specialister og forretningens brugere
- Er initiativrig og tager naturligt ejerskab
- Har en pragmatisk tilgang og fokus på værdiskabelse
Stillingen forudsætter, at du kan opnå en tilfredsstillende baggrundskontrol baseret på verifikation af dit ID- og CV. Opstår der i henhold til gældende lovgivning og myndighedskrav for arbejde med kritisk infrastruktur krav om sikkerhedsgodkendelse til den pågældende stilling, vil dette blive en forudsætningen for fortsat ansættelse i stillingen.
Hvad tilbyder vi?
Hos DIN Forsyning bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi tror på, at forskellighed, samarbejde og høj faglighed skaber stærkere løsninger. Derfor værner vi om et inkluderende arbejdsmiljø, hvor trivsel, fleksibilitet og faglig udvikling er centrale elementer i vores kultur. Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor der er plads til både ambitioner, fællesskab og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Derudover tilbyder vi:
- Fleksible arbejdsforhold med betalt frokostpause.
- Attraktiv pensions-, sundheds- og fritvalgsordning.
- Frokostordning og gode personalegoder.
- Fokus på karriere-, talent- og kompetenceudvikling, så du kan udvikle dig gennem hele dit arbejdsliv hos os.
- En aktiv personaleforening med sociale og faglige arrangementer året rundt.
- Mulighed for medlemskab af vores fitnessordning, Ulvetrim.
- Seniorordning for medarbejdere i målgruppen.
Hvem er vi?
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde Kommune. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Vores ydelser er tæt forbundne med vores natur og miljø. Det forpligter. Derfor arbejder vi målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling i vores forretning. Det gør vi ved at udnytte ressourcerne mest muligt, minimere brug af fossile materialer og sikre en fleksibel forretning.
Hos os er det vigtigt, at vi alle involverer os og sætter vores viden i spil, især når vi kan se, at en opgave kan løses bedre, smartere eller med færre ressourcer. Vi ved, det kræver både ansvar og mod, men vi kan altid regne med, at gode kolleger står klar med en hjælpende hånd. Når vi lægger vores hjerner sammen og deler vores viden med hinanden, kan vi opnå meget mere i fællesskab, end vi kan hver for sig.
Vil du søge jobbet?
Send din ansøgning via formularen hurtigst muligt og senest den 16. august 2026.
Samtaler vil blive afholdt den 24. august og 27. august 2026.
Vil du vide mere?
Du kan kontakte IT- og Digitaliseringschef Dennis Østergaard på tlf. 2228 3766 eller HR Business Partner Christian Kjer Kjærgaard på 4084 3553.