Selvbetjening

Elektriker til Rens Syd


Er du uddannet elektriker? Har du kendskab til SRO-anlæg? Og vil du arbejde med at sikre den bedste rensning af vores spildevand til fordel for miljøet? Så er du måske vores nye elektriker til Rens syd i Ribe.

 

Om afdelingen
Spildevandsafdelingen hos DIN Forsyning håndterer driften af spildevandssystemer og renseanlæg, herunder pumpe- og transportstationer, for at sikre overholdelse af udledningskrav. Afdelingen optimerer rensning og energiudnyttelse og varetager også laboratorieopgaver, herunder prøveplanlægning, analyser og kvalitetssikring. Der er en procesafdeling, der understøtter både driften af renseanlæg og laboratoriefunktionerne. Spildevandsområdet arbejder kontinuerligt med effektivisering, bæredygtighed, kapacitetsoptimering og klimatilpasning.

Hvad skal du lave? 
Medarbejderne på Rens Syd betjener fire renseanlæg, hvoraf Ribe Renseanlæg er det største. Dertil har vi ca. 200 stk. pumpestationer, bassiner og overløbsbygværker.

Du vil møde en bred vifte af opgaver, hvor daglig drift og vedligehold af renseanlæg og pumpestationer er blandt de vigtigste. Stillingen indebærer, at du på sigt vil blive en del af vores vagtordning.   

Konkrete opgaver er fx:

  • Varetage daglig drift og vedligehold af renseanlæggene, bygværker og pumpestationer.
  • Vedligehold af mekanisk og el-teknisk udstyr på renseanlæg og pumpestationer.
  • Administrative opgaver herunder registreringer af de udførte opgaver.
  • Deltagelse i udviklingsprojekter og renovering af vores anlæg og udstyr.
  • Vidensdeling på tværs af funktioner.
  • Dokumentation af vedligehold og ajourføring.

Hvem er du? 
Du er uddannet elektriker og har kendskab til SRO-styringsanlæg, hvor du både kan fejlsøge og korrigere. 

Desuden har du:

  • Flair for IT - du færdes hjemmevant på en PC.
  • Som minimum kørekort B og gerne C-E eller at du på sigt har lysten til at tage disse.   
  • Bopæl maks. 30 minutters kørsel fra Bjerrumvej i Ribe.

Som menneske lægger vi vægt på, at du har gode sociale kompetencer, er grundig og struktureret, har evne til at prioritere og holde overblikket, selv når opgaverne bliver mange.  Du stoler på egne beslutninger, men andre ser dig også som en holdspiller. 

Hvem er vi?
DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Vores ydelser er tæt forbundne med vores natur og miljø. Det forpligter. Derfor arbejder vi målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling i vores forretning. Det gør vi ved at udnytte ressourcerne mest muligt, minimere brug af fossile materialer og sikre en fleksibel forretning.

Hos os er det vigtigt, at vi alle involverer os og sætter vores viden i spil, især når vi kan se, at en opgave kan løses bedre, smartere eller med færre ressourcer. Vi ved, det kræver både ansvar og mod, men vi kan altid regne med, at gode kolleger står klar med en hjælpende hånd. Når vi lægger vores hjerner sammen og deler vores viden med hinanden, kan vi opnå meget mere i fællesskab, end vi kan hver for sig

Vil du søge jobbet?
Send din ansøgning via formularen nedenfor hurtigst muligt - dog senest d. 25. april 2025.

Samtaler finder sted den 5. maj 2025.

Vil du vide mere?
Så kontakt driftsleder, Spildevand - Finn Vejen Mathiasen på telefon: 3052 7289 eller HR-Konsulent, Bente Nielsen på telefon: 3036 2321. 

Ansøg om jobbet her

Erfaring:

Uddannelse:

Præferencer: