Selvbetjening

03-06-2015

Genbrugspladsen samler nu kabler

I 2014 genanvendte DIN Forsyning A/S ca. 82 % af det affald, som kunderne afleverede på de fem genbrugspladser. Erfaringen fra kundeundersøgelser viser også, at mange kunder gerne vil sortere deres affald. Derfor arbejder genbrugspladserne hele tiden med at gøre sorteringen lettere for kunden og bedre for miljøet.

Indsamler kabler
Et af de steder, hvor genbrugspladsen kunne være bedre, er med installationskabler, ledninger m.v. Der er nemlig mange værdifulde ressourcer som fx kobber gemt i en ledning. Derfor har Oksbøl og Varde genbrugspladser haft et forsøg kørende, hvor ledninger blev indsamlet separat. Forsøget viste, at det godt kunne betalte sig: 3,6 tons ledninger blev indsamlet på fire måneder.

Når ledningerne kommer i metalcontaineren, får vi skrotprisen for dem. Hvis vi derimod kan indsamle ledninger separat, kan vi sælge det vil virksomheder, som har speciale i at genbruge den slag, og derfor også betaler en lidt højere pris.

Flere forsøg på vej
Fra medarbejderne på genbrugspladserne kommer løbende input til indsamling af nye affaldstyper. Nogle bliver lavet som forsøg, og evalueres for at se, om de skal gøre permanente. I Varde og Oksbøl indsamler de fx vandhaner som forsøg de næste måneder.

Medarbejderne skal også se på andre tiltag, som kan mindske omkostningsniveauet til gavn for kunderne, for eksempel fyldningsgrader i containerne. Jo bedre containerne er fyldt på genbrugspladsen, jo mindre transport – jo mindre transport, jo mindre CO2-udledning og udgifter.

Vent venligst...