Selvbetjening

Brænder du for at lave god og spændende mad?


Kan din glæde ved at lave god mad smitte af på alle omkring dig? Er du dygtig - med en stor portion faglig stolthed, og har du lysten til at have din hverdag i en moderne kantine?  

Om afdelingen
Kantinen har til opgave at sikre velfungerende mad- og drikkeordninger for medarbejdere og gæster i rammen af Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Kantinen spiller en vigtig rolle for trivsel og fællesskab ved DIN Forsyning og bidrager til et sundt og attraktivt arbejdsmiljø.

Hvad skal du lave?
Du bliver en del af vores kantineteam, hvor du skal bistå kokken i at få hverdagen til at fungere, samt sikre udarbejdelse og overholdelse af procedure for kantinedrift. Udover kokken og dig består teamet af vores ernæringsassistentelev samt køkkenafløsere.

Konkrete opgaver er fx:

  • Være deltagende i at planlægge og forberede mad til ca. 110 forventningsfulde medarbejdere.
  • Sikre mødeforplejning, samt andet forplejning ved specielle lejligheder.
  • Håndtering af frugt-, kaffe- og te-ordning.
  • Rengøring, samt renholdelse og håndtering af maskiner.
  • Deltage i opvasken og være med til at holde en høj standard i køkkenet.

Da I er et lille team, er det vigtigt at du har lysten til at opbygge positive arbejdsrelationer, samt bidrager til at godt arbejdsmiljø.

Hvem er du?
Vi søger en dygtig ernæringsassistent eller køkkenassistent, der i tæt samarbejde med vores kok kan forestå den daglige drift af DIN Forsynings kantine på Ulvsundvej i Esbjerg.

Du skal have lysten til at være en del af menuplanlægning, egenkontrol, rengøring, opvask, mødeforplejning, varebestilling, samt forberedelse af mad – kort sagt alt, hvad der hører til en velfungerende kantine. Er du struktureret og kan tage ansvar, er det et ekstra plus.

Hvem er vi?
DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Vores ydelser er tæt forbundne med vores natur og miljø. Det forpligter. Derfor arbejder vi målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling i vores forretning. Det gør vi ved at udnytte ressourcerne mest muligt, minimere brug af fossile materialer og sikre en fleksibel forretning.

Hos os er det vigtigt, at vi alle involverer os og sætter vores viden i spil, især når vi kan se, at en opgave kan løses bedre, smartere eller med færre ressourcer. Vi ved, det kræver både ansvar og mod, men vi kan altid regne med, at gode kolleger står klar med en hjælpende hånd. Når vi lægger vores hjerner sammen og deler vores viden med hinanden, kan vi opnå meget mere i fællesskab, end vi kan hver for sig.

Vil du søge jobbet?
Send din ansøgning via formularen hurtigst muligt og senest den 7. januar 2026.

Vi afholder løbende samtaler og opfordre til at du søger stillingen hurtigst muligt, da stillingen besættes, når rette kandidat er fundet.

Vil du vide mere?
Så kontakt kok, Martin Hjort Ejlertsen på tlf. 20 84 02 10 eller HR-Konsulent, Bente Nielsen på 30 36 23 21.

 

Ansøg om jobbet her

Erfaring:

Uddannelse:

Præferencer: