Selvbetjening

Dokumentcontroller (projektansættelse)


Hos DIN Forsyning står vi midt i en spændende udvikling, hvor vi implementerer et nyt drifts- og vedligeholdelsessystem, der underbygger rejsen mod den bæredygtige fremtid, som ligger i DIN Forsynings Strategi 2030. Derfor leder vi efter en skarp og detaljeorienteret dokumentcontroller.

Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse med tiltrædelse hurtigst muligt og med udløb den 31. december 2025.

 

Hvad skal du lave?

Du vil spille en nøglerolle i implementeringen af det nye drifts- og vedligeholdelsessystem, hvis ambition er at underbygge rejsen mod den bæredygtige fremtid, som ligger i DIN Forsynings Strategi 2030. Vores rejse fra dygtige til bæredygtige er ikke blot en rejse mod at minimere vores aftryk på omgivelserne, men også en rejse mod at skabe en robust og bæredygtig organisation.

Som en direkte følge af projektet ”Fremtidens Fjernvarme” ved DIN Forsyning, pågår der implementering af et nyt drifts- og vedligeholdelsessystem (Inextia) med tilhørende krav til korrekt og systematisk håndtering af dokumentation. Drifts- og vedligeholdelsessystemet skal understøtte de nye produktionsenheder i Fremtidens Fjernvarme, men også alle de eksisterende produktions-/pumpeenheder i både fjernvarmen, vandforsyning og i spildevand.


Om afdelingen

Afdelingen for D&V Asset Management samt El og SRO besidder kompetencer, der sætter afdelingen i stand til at have en strategisk tilgang til drift og vedligehold. Dette gøres via anvendelsen af eksisterende systemer, SRO og ved implementering af drifts- & vedligeholdelsesværktøjet Inextia.

Målet for Asset management-afdelingen er at opretholde pålidelig og omkostningseffektiv drift. Ved at styrke eksisterende og implementere nye systemer og strategier kan virksomheden forbedre pålideligheden af aktiverne samt minimere nedetid og reducere driftsomkostninger over tid. Ambitionen for afdelingen er, at vedligehold skal betragtes som en disciplin på lige fod med den drift, der udføres.

Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med endnu en dokumentcontroller samt systemkoordinatorer og tekniske designere.

 

Arbejdsopgaverne

Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt, men med et fælles mål: at sikre kvaliteten og strukturen i vores dokumentation. Som dokumentcontroller vil du være en aktiv sparringspartner både internt og eksternt, og deltage i udviklingen af vores dokumenthåndteringsværktøjer. Dit fokus vil være at skabe systematik og sikre, at alle processer omkring dokumentation er effektive, korrekte og bæredygtige.

Primære arbejdsopgaver

  • Kvalitetssikring og håndtering af dokumenter fra leverandører (leverandørkontakt)
  • Opfølgning på manglende dokumenter
  • Kontrol af dokumenter generelt og i forhold til gældende lovgivning
  • Aktiv og proaktiv sparringspartner internt såvel som eksternt
  • Bistå med udarbejdelse af dokumentprocedurer for håndtering af dokumenter
  • Være deltagende og opsøgende i den løbende udvikling af dokumenthåndteringsværktøjer

 

Hvem er du?

Du er detaljeorienteret og struktureret med en naturlig sans for at skabe orden i komplekse processer. Du trives i en rolle, hvor præcision og kvalitet er afgørende. Du er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og arbejder løsningsorienteret, når du møder udfordringer. Derudover har du evnen til at samarbejde på tværs af fagområder, og du kan skabe gode relationer med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Din tilgang er proaktiv, og du har et skarpt øje for at optimere arbejdsgange og sikre effektive processer.

Vi lægger derfor vægt på, at du:

  • Arbejder detaljeorienteret og målrettet
  • Udviser stærk systemforståelse og er nysgerrig på at sætte dig ind i nye systemer
  • Skaber gode relationer tværfagligt
  • Kan bevare overblik, kan planlægge og prioritere din arbejdsdag
  • Har blik for udvikling og optimering af arbejdsgange

Du kan dokumentere nedenstående kvalifikationer:

  • En relevant uddannelse eller stor erfaring med dokumentcontrolling
  • Erfaring fra lignende arbejdsopgaver
  • Kendskab til div. tegningsprogrammer og dokumenthåndtering
  • Evner at arbejde tværfagligt
  • Evnen til at komme med løsningsforslag og effektuere dem

 

Hvem er vi?
DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug. Vores ydelser er tæt forbundne med vores natur og miljø. Det forpligter. Derfor arbejder vi målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling i vores forretning. Det gør vi ved at udnytte ressourcerne mest muligt, minimere brug af fossile materialer og sikre en fleksibel forretning.

Hos os er det vigtigt, at vi alle involverer os og sætter vores viden i spil, især når vi kan se, at en opgave kan løses bedre, smartere eller med færre ressourcer. Vi ved, det kræver både ansvar og mod, men vi kan altid regne med, at gode kolleger står klar med en hjælpende hånd. Når vi lægger vores hjerner sammen og deler vores viden med hinanden, kan vi opnå meget mere i fællesskab, end vi kan hver for sig.

 

Vil du søge jobbet?
Send din ansøgning via formularen nedenfor hurtigst muligt, dog senest den 04. december.

Første samtalerunde finder sted den 11. og 12. december 2024
Anden samtalerunde finder sted den 17. december 2024

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Vil du vide mere?
Kan du kontakte Programleder, Hans Jørgen Bilgrav Æbelø på telefon: 20 42 74 36 - eller HR-Partner, Jesper Paarup: 23 10 37 38

 

Ansøg om jobbet her

Erfaring:

Uddannelse:

Præferencer: