Se hvilke typer tager vi imod
Alle vand- og varmemålere skal være typegodkendte og verificerede på fabrikken. At en måler er typegodkendt betyder, at målertypen opfylder myndighedernes krav, og verifikationen angiver, at måleren er testet på et akkrediteret laboratorium og opfylder myndighedernes krav med hensyn til målenøjagtighed. Det er med til sikre, at forbrugerne har en god sikkerhed for, at vand- og varmemåleren måler rigtigt, når den bliver sat op.
Fra de mindste til de største
I vores målerlaboratorium kan vi teste mange forskellige typer af godkendte vand- og varmemålere fra 6 l/h til 7.000 l/h. Det er lige fra de små bimålere i lejligheder hos boligforeninger til de store målere hos virksomheder.
Vores begrænsning er på målerens opløsning. Vi kan teste målere, der har milliliter. Det vil sige at displayed skal vise 0.000,00. Nogle målers software kan indstilles i menuen, så selvom displayed ikke viser cifre nok, kan vi stadig teste.
Skulle du have en måler, vi ikke kan teste på vores egen målerbænk, sørger vi for at få den testet hos en samarbejdspartner. Her sørger vi selvfølgelig for alt, og står inde for resultatet.
Bestiller du en reverificering af målerne, kan de genopsættes hos forbrugerne, hvilket udmærket kan betale sig for målere med høj anskaffelsespris.
Vores erfaring er din viden
Hos DIN Forsyning har vi gennem de sidste mange år brugt målere fra Kamstrup og Diehl til vores egne kunder. Derfor har vi rigtig god erfaring med deres efterhånden mange typer målere. Vores målerbænk er dog ligeglad med målerproducenten og vi har da også testet vand- og varmemålere fra en række andre producenter.
Er du i tvivl om vi kan håndtere en konkret målertype, så giv os et kald på 74 74 74 74.