Selvbetjening

Vi hjælper, hvis kunden klager over måleren

En kundetvist er ikke noget vi ønsker os, men som vand- eller varmeværk kan det ikke undgås, at der stilles spørgsmål ved måleren. Mange kunder fører ikke log over deres forbrug og bliver derfor overraskede over fakturaen, når årsopgørelsen er færdig.

Hvis forbrugeren mistænker måleren for at vise forkert, kan det være god kundeservice at skifte måleren og sende den gamle måler til kontrol hos os. Det viser kunden, at du som vand- eller varmeværk tager det alvorligt, når der stilles spørgsmål ved målerens troværdighed. Så skal vi nok hjælpe med at teste måleren for eventuelle fejl.
 

Vi prioriterer dine tvister højt

Når vi som privat kunde har en reklamation i en tøjbutik forventer vi ikke, at butikken er flere uger om at undersøge sagen. Det samme gør sig gældende ved vand- og varmeværker. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan for at sikre dig en hurtig sagsbehandling overfor din kunde.

Vi tester måleren så hurtigt vi kan og vi sender kontrolrapporten direkte til din mail. Med vores uafhængige kontrolrapport har I begge fakta og du kan fortsætte dialogen med kunden – hvad enten måleren viste rigtigt eller forkert.

Har du en hastesag, så er det altid en god ide at ringe til os inden. Når du sender din måler afsted, så sørg for at have udfyldt bestillingsformularen, så vi hurtigt kan komme i gang med kontrollen.

Vent venligst...
loading