Selvbetjening

Lokalvarme Basis og Plus

 

Når du tilmelder dig lokalvarme, skal du vælge, om du vil have Lokalvarme Plus eller Lokalvarme Basis.

 

Lokalvarme Plus - lej en varmeunit af DIN Forsyning

Med Lokalvarme Plus lejer du en ny varmeunit af DIN Forsyning.
 
Aftalen inkluderer, at vi tager dit eksisterende gas- eller oliefyr ned. Vi installerer også unitten i din bolig og står for al service og vedligeholdelse. Vi sørger desuden for at skifte varmeunitten ud, når det bliver nødvendigt.
 
Aftalen koster 228,75 kr. inkl. moms pr. måned
 
Læs mere om Lokalvarme Plus i Vilkår for Abonnementsaftale på Varmeunit
 

  

Lokalvarme Basis - du anskaffer, installerer, og servicerer din egen varmeunit

Med Lokalvarme Basis anskaffer du selv din fjernvarmeunit. Vi fører fjernvarmen ind i huset, hvorefter du skal have en autoriseret VVS’er til at fjerne den eksisterende varmekilde og installere din unit.
 
Du står for at servicere og vedligeholde unitten løbende, herunder at skifte den ud, når det bliver nødvendigt.
 
Der er en række tekniske krav, din unit skal leve op til for at sikre, at du og dine naboer får mest muligt ud af den varme, som jeres lokale varmeværk producerer. Hvis du vælger Lokalvarme Basis er det derfor vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i disse krav.
 
Vær opmærksom på, at det ikke er lige meget hvilken unit, du vælger. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gå efter for at være sikker på at få en unit i høj kvalitet, vil vi naturligvis gerne hjælpe dig.

 

Læs mere i leveringsbetingelserne og installationsvejledningen.
 
Leveringsbestemmelser for lokalvarme
Leveringsbestemmelserne beskriver aftaleforhold der er mellem dig som kunde og DIN Forsyning.
Se dem her.
 
Installationsvejledning for lokalvarme
Installationsvejledningen beskriver kravene til udførelsen af fjernvarmeinstallationen samt drift af installationen.
Se den her.
 

Vil du vide mere? Læs svarene på de mest stillede spørgsmål på forsiden.

Vent venligst...
loading