Selvbetjening

Genbrug i børnehøjde

DIN Skoletjeneste tilbyder i 2024 undervisningsforløbet, med tilhørende materialekasse, "Genbrug i børnehøjde" for dagtilbud i Varde Kommune. Materialet er målrettet storegrupperne i børnehaven. 


Målet med undervisningsforløbet er dels at give børnene en forståelse for affalds værdi, dels at give dem basale færdigheder inden for affaldshåndtering og -sortering.

Forløbet tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner for natur og naturfænomener og er bygget op omkring 10 lektioner om affald og genbrug. Forløbet består desuden af en række understøttende materialer, der gør det muligt selv at sammensætte et forløb om emnet.

Kassen bliver opdateret hvert år og den indeholder bl.a. et vendespil, et brætspil og Rappe-skraldebogen, en dialogisk bog om affald af Lotte Salling.

Er du pædagog?
Tilmelding til materialekassen for 2024 er lukket per 15/2-2024. Bestilling vil igen blive muligt i starten af 2025.

Der bliver kun trykt det bestilte antal materialer, for at undgå spild. Materialerne vil blive pakket og leveret i starten af april 2024.

Aktivitetsplanen fra 2023 kan ses her: Aktivitetsplan 2023

Genbrug i børnehøjde blev udarbejdet til brug i 2015 og løbende opdateret. Materialerne er udviklet i samarbejde med Varde Kommune, NaturKulturVarde og pædagoger fra dagtilbuddene Skovbrynet i Ølgod, Agerbækhus i Agerbæk, og Kærhøgevej i Varde. Forløbet er tænkt som en støtte til dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner inden for Natur og Naturfænomener.

Vent venligst...
loading