Selvbetjening

12-12-2023

Priser på vand, varme, spildevand og affald i 2024

Herunder finder du en gennemgang af vores priser for 2024 for vand, spildevand, fjernvarme og affald. Overordnet set skyldes stigningerne i vores priser en række nødvendige initiativer, vi har søsat - kombineret med den inflation, vi generelt oplever i samfundet.

Varme

Oprindeligt skulle vi i 2023 begynde at producere varmen selv, men grundet en overskredet tidsplan på byggeriet af produktionsenhederne, må vi derfor stadig anvende produktionsanlæg, der bruger dyrere brændsler såsom kul, gas og biodiesel. Disse brændselstyper kræver også indkøb af co2-kvoter, hvilket bidrager til en endnu højere varmepris.

At vores nye produktionsenheder ikke er klar som forventet, påvirker også indeværende år negativt og resulterer i et underskud for 2023 som vi må indregne i priserne for 2024.

Vi ser frem til at vores nye produktionsenheder er klar, da det vil give os mulighed for at anvende billigere brændsler, der ikke kræver indkøb af co2-kvoter.

Hvert år sælger DIN Forsyning omkring 3. mio. Gj varme, og vi vedligeholder et ledningsnet på 1.000 km. Omkostningerne ved at distribuere varmen svinger næsten ikke i forhold til mængden af fjernvarmevand, og vi kan se, at der bliver solgt færre mængder varme. For at dække vores faste udgifter må vi derfor hæve prisen for den enkelte kunde.

Ovenstående forhold, kombineret med, at vi i første halvdel af 2024 heller ikke kan bruge havvandsvarmepumpen og fliskedel betyder, at vi er nødt til at hæve prisen med cirka 923,01 kr. ex moms for en standardfamilie årligt.

Priser for kunder bosiddende i Esbjerg Kommune

DIN Forsynings priser
i Esbjerg Kommune

I hele kr. inkl. moms

per 1/1 2023

per 1/8 2023

2024

Afvigelse

Vand

3.129,38

3.129,38

3.414,13

9,1 %

Spildevand

5.271,00

5.271,00

5.959,75

13,1 %

Varme

16.208,26

18.639,50

19.562,51

5,0 %

Total

24.608,64

27.039,88

28.936,39

7,0 %

En standardfamilie er ifølge Dansk Fjernvarme og DANVA en familie med et hus på 130 m2, et forbrug af varme på 18,1 MWh og vand på 130 m3

Drikkevand

DIN Forsynings kunder bruger mindre og mindre vand. I 2018 pumpede vi 8,7 mio. m3 ud til kunderne, mens tallet i 2023 var 8,2 mio. m3 og bare i 2023 er mængden faldet med 4 % i forhold til det forventede. Prismæssigt koster det cirka det samme at pumpe 9 mio og 7 mio liter ud, men med mindre salg får vi færre indtægter. Derfor er vi nødsaget til at hæve prisen per kubikmeter vand. Samtidig stiger prisen på fx el til vores pumper. 

I Varde er Lerpøt Vandværk ved at være udtjent, og derfor investerer vi omkring 80 mio. kroner i et nyt vandværk lige udenfor Varde. Anlægget bliver moderne og driftssikkert, og bæredygtighed er selvfølgelig indtænkt i byggeriet.

Nationalt set er Danmarks grundvand under pres. Der bliver opdaget flere og flere uønskede stoffer i vandet, som bliver svære og/eller dyre at rense ud, inden vi kan bruge det som drikkevand. Hos DIN Forsyning har vi besluttet at vi vil yde en aktiv indsats for at sikre fremtidens drikkevand. Derfor opkræver vi et særskilt tillæg til lokal beskyttelse af grundvandet. I år stiger den fra 0,25 kr./m3 til 1 kr./m3.

Samlet set hæver vi prisen på drikkevandet med 284,75 kr. for en standardfamilie årligt.

Spildevand

Kloakken spiller en stadig større rolle i at sikre vores huse og byer mod klimaforandringer. Både fordi kloakken ved store regnskyl kan give sundhedsfarligt spildevand i kælderen, men også fordi separatkloakering kan medvirke til at flytte store mængder vand væk fra overfladen. Renovering af kloakkerne er dog både omfattende og dyrt. Renoveringen af kloakkerne betyder også etablering af regnvandsbassiner, renovering af pumpestationer og endelig tilpasning af renseanlæg, hvor de mindste anlæg bliver lukket og de største tilpasset.

For at kunne følge med spildevandsplanerne i de enkelte kommuner sørger vi hvert år for at kunne renovere mest muligt. Det betyder også, at når DIN Forsynings tilladte maksimalpris hæves af Forsyningstilsynet, hæver vi tilsvarende vores priser. Maksimalprisen er hævet på grund af inflationen, da stigende priser også påvirker vores udgifter til at transportere og behandle spildevand og regnvand. Trods stigningen ligger DIN Forsynings tilladte maksimalpris stadig i den lavere ende i Danmark. I år betyder det en stigning på 688,75 kr. for en standardfamilie årligt.

Priser for kunder bosiddende i Varde Kommune

DIN Forsynings priser
i Varde Kommune

I hele kr. inkl. moms

per 1/1 2023

per 1/8 2023

2024

Afvigelse

Vand

3.129,38

3.129,38

3.414,13

9,1 %

Spildevand

5.271,00

5.271,00

5.959,75

13,1 %

Varme

16.208,26

18.639,50

19.562,51

5,0 %

Affald

3.093,75

3.093,75

3.232,50

4,5 %

Total

27.702,39

30.133,63

32.168,89

6,8 %

En standardfamilie er ifølge Dansk Fjernvarme og DANVA en familie med et hus på 130 m2, et forbrug af varme på 18,1 MWh og vand på 130 m3

 

Affald

Hver år smider hver husstand i Varde Kommune cirka 550 kg. affald ud derhjemme. Noget ender på genbrugspladsen, mens andet ender i en af de tre skraldespande derhjemme. Samlet set genanvender vi 53,8 % af det indsamlede affald i reel genanvendelse.

I 2023 har 18.000 husstande fået en ekstra skraldespand og en miljøkasse. I 2024 vil 8.000 sommerhuse ligeledes modtage en ekstra skraldespand og miljøkasse. Indkøb og tømning af de ekstra skraldespande betyder en betydelig merudgift for vores affaldsselskab. Derfor stiger prisen med cirka 143,75 kr. ex moms for en standardfamilie årligt.

Omvendt glæder vi os over, at kunderne har taget godt imod de nye sorteringsmuligheder derhjemme. Vi får ros fra vores modtagere af affaldet for, hvor godt vores kunder gør det. Desværre er markedet ikke der, hvor vi kan modtage penge for det genanvendelige affald, men derimod skal vi betale for at komme af med det. Vi håber, at flere virksomheder i fremtiden vil investere i at bruge genanvendeligt affald i deres produktion.

Vent venligst...