Selvbetjening

Traktorer på genbrugspladsen

Når din virksomhed skal aflevere affald på genbrugspladsen med en traktor, er der nogle regler som skal overholdes.

  • Traktorens totalvægt må højst være 3.500 kg (generel regel gældende alle køretøjer).
  • Traktoren skal være indregistreret (det vil sige en nummerplade med rød kant).
  • Traktoren skal være tilmeldt erhvervsordning.

 

Totalvægt på max 3.500 kg.

Af Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. paragraf 9 stk. 2. fremgår det at

”Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal for virksomheder begrænse adgangen efter stk. 1 til affald bragt til pladsen i indregistrerede køretøjer, der vejer op til 3500 kg. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give virksomhederne adgang til genbrugspladsen med affald, som transporteres i en på køretøjet monteret trailer.


Kommunalbestyrelsen/DIN Forsyning skal således begrænse adgangen til de kommunale genbrugspladser til indregistrerede køretøjer, der vejer op til 3.500 kg. Det er den tilladte totalvægt, som lægges til grund ved vurderingen af, om vægtgrænsen for køretøjer er overholdt.

Traktoren skal være indregistreret

Den nærmere forståelse af begrebet "køretøj" i affaldsbekendtgørelsens forstand skal ske i overensstemmelse med færdselslovens regler om motordrevne køretøjer. Det fremgår af Detailforskrifter for Køretøjer, afsnit 1, punkt 1.03 (010), at der ved motordrevet køretøj forstås et Køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft, og motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj (bil og motorcykel), knallert, traktor og motorredskab.

En registreret traktor - hvid nummerplade med rød kant - er ikke underlagt begrænsninger i anvendelsen - blot det sker indenfor færdselslovens rammer.
​En indregistreret traktor må derfor gerne benyttes til at aflevere affald på genbrugspladsen, såfremt de øvrige punkter er opfyldte

Adgangskort for traktorer

For at få et adgangskort til din traktor, skal den tilmeldes i overenstemmelse med vores regler om erhverv på genbrugspladsen. Når din virksomhed er tilmeldt og traktoren registreringsnummer er indtastet, sender vi et adgangskort til dig. Med et adgangs­kort synligt i forruden kan køretøjer aflevere erhvervsaffald på genbrugspladserne, så ofte behovet er der. Kun ved farligt affald er der mængdebegrænsning på 200 kg per år. Har din traktor ingen forrude, skal kortet medbringes og forevises personalet på forlangende.

Vent venligst...
loading