Erhverv på genbrugspladsen

Ønsker din virksomhed at tilmelde sig genbrugsordningen 2017, kan det ske via vores elektronisk formular. Hvis din virksomhed var tilmeldt sidste år, vil formularen bl.a. foreslå dine nummerplader fra sidste tilmelding.

30 dages kort
Har din virksomhed kun behov for at benytte genbrugspladsen i en begrænset periode, er det muligt at købe adgang til genbrugspladsen i 30 dage.

Betaling for adgang til genbrugspladserne
Gebyr for brug af genbrugspladserne afhænger af, hvilken branche din virksomhed tilhører, og hvor mange ansatte der er i virksomheden.

Det er muligt at tilmelde din virksomhed i løbet af året. Tilmelding er bindende året ud. Gebyret beregnes fra det kvartal, hvor du tilmelder virksomheden og året ud.

Se priserne på siden med priser for affald

Adgangskortet
Ved tilmelding indtaster du registreringsnummeret på det/de køretøjer, som din virksomhed ønsker at benytte til at aflevere erhvervsaffald. Din virksomhed modtager efter tilmelding adgangskort til tilmeldte køretøjer. Med et adgangs­kort synligt i forruden kan køretøjer aflevere erhvervsaffald på genbrugspladserne, så ofte behovet er der. Kun ved farligt affald er der mængdebegrænsning på 200 kg per år.

Myndighedsgebyr

DIN Forsyning opkræver myndighedsgebyret, som skal finansiere udgifterne til de opgaver, Varde Kommune er pålagt.

Myndighedsgebyret dækker:
Varde Kommunes omkostninger til at lave affaldsregulativer og affaldsplaner, information, anvisning og øvrig sagsbehandling vedrørende erhvervsaffald. Herudover indeholder gebyret et beløb, som sendes videre til statens drift af den nationale regulativdatabase og affaldsdatasystemet.

Gebyret opkræves som udgangspunkt hos alle virksomheder, som ikke er forhåndsfritaget. Myndighedsgebyret har således ikke noget at gøre med, om din virksomhed benytter genbrugspladserne eller har indgået en aftale med forskellige indsamlingsvirksomheder til bortskaffelse af affald.

Det er derfor vigtigt, at virksomhedens data i CVR-registeret er opdateret og korrekte. Det er virksomhedens eget ansvar. Hvis du opdager, at din virksomhed er forkert registreret, kan du nemt ændre det på www.virk.dk

I affaldsreglerne er det fastsat, at visse virksomheder kan fritages for betaling af myndighedsgebyret, nemlig:

  1. Visse branchekoder og 0-1 ansatte på p-nummeret
  2. Visse virksomhedsformer og 0 ansatte på P-nummeret
  3. En momsomsætning eller en lønsum på under 300.000 kr.
  4. Virksomheder uden affald

Søg om fritagelse
Søg og læs mere om myndighedsgebyret via dette link http://www.vardekommune.dk/affald-fra-virksomheder-0

Fristen for at søge om fritagelse for 2017 er den 30. april 2017. Der vil blive set bort fra ansøgninger modtaget efter denne dato. Bemærk venligst at alle ansøgninger behandles af Varde Kommune, og alle henvendelser herom skal rettes til Varde Kommune, Teknik og Miljø.

Ny nummerplade og adgangskort

Udskifter eller får din virksomhed ny bil i løbet af året kan du tilmelde bilen via nedenstående formular. Din virksomhed vil modtage nye kort med posten hurtigst muligt.

Bemærk, at det koster ikke ekstra, når din virksomhed allerede er tilmeldt erhvervsordningen.

Del siden:
Vent venligst...