02-06-2020

Firhjulet skraldespand med falmet klistermærke

Nye klistermærker på firhjulede skraldespande

I de sidste måender har vi kørt en masse nye todelte skraldespande ud til vores affaldskunder i Varde Kommune.

På de firhjulede skraldespande (400 liter og 660 liter) sidder der klistermærker udvendigt på siden og låget. Disse klistermærker er begyndt at falme i solen allerede nu.

Det viser sig, at trykkeriet har glemt at påføre solfilm (UV-film) på klistermærkerne. Vi har fået en uforbeholden undskyldning, men det er stadig en rigtig træls situation.

Alle med firhjulet får besøg

Vi har besluttet at klistermærkerne er så vigtige for korrekt sortering, at vi ikke kan leve med at de falmer så hurtigt.

Derfor vil alle 2.000 kunder med en firhjulet skraldespand få besøg af en medarbejder, som vil klistre et nyt klistermærke udenpå de gamle.

Vi forventer at alle har fået skiftet klistermærkerne inden sommerferien.

Vent venligst...