17-01-2020

Toilettet er ikke en skraldespand

Husk du kun bør komme tre ting i dit toilet: Tis, lort og toiletpapir. 
Alt andet, så som vatpinde, hygiejnebind, bleer, hår, kondomer, vådservietter og køkkenruller skal i skraldespanden.

Om papir
Toiletpapir går i opløsning - imodsætning til alt andet papir. Så derfor er det vigtigt, at du holder dig til toiletpapir og ikke smider andre typer papir i toilettet. 

Hvorfor skal der ikke affald i toilettet?
Det kan stoppe dine kloakrør til og i værste fald ødelægge dit kloaksystem. Stopper dit kloaksystem, kan der løbe urenset spildevand ud i naturen.

Slamsugeren, der evt. skal forbi og tømme din tank, påvirkes også.
Affaldet kan ødelægge slamsugeren, fordi det tilstopper filteret, der afvander slammet fra din tank, og slamsugeren skal på værksted. Det koster både penge og forsinkelser.

Hver dag kæmper vores renseanlæg med affald, der bliver skyllet ud i toilettet. Affald der sætter sig fast i pumper og renseriste. Det gør det dyrere for dig at få renset spildevand, fordi vi skal bruge ekstra ressourcer på rensningen og på at reparere ødelagte eller tilstoppede pumper og afløb.

Så hjælp dig selv, miljøet og pengepungen og tænk over, hvad du smider i toilettet.

Se folder - Toilet og afløb er ikke til skrald!.

Del siden:
Vent venligst...