07-01-2020

Forsinket tømning af bundfældningstanke

Vi er desværre kommet bagud med at tømme septiktanke og bundfældningstanke i Varde Kommune. Derfor har vi været nødt til at udsætte nogle af disse tømninger til uge 2 og 3.

Det er vi både ærgerlige over og kede af, og vi beklager meget overfor jer, som endnu ikke har fået tømt sin tank.


Vi gør alt, hvad vi kan, og lige nu kører vores entreprenør FKSSlamson med 10 biler for at tømme. Vi lover, at de sidste tanke bliver tømt i januar.

Selv om vi er kommet lidt dårlig fra start, forventer vi, at alle tømninger i 2020 kører efter den oprindelige plan.

Del siden:
Vent venligst...