Ny direktør til DIN Forsyning

Siden årsskiftet har DIN Forsyning søgt en ny adm. direktør, da den tidligere direktør Jesper Frost Rasmussen tiltrådte posten som borgmester i Esbjerg Kommune d. 1. januar 2018.

Christian Udby Olesen kommer med en solid erfaring fra forsyningsbranchen, hvor han siden 2009 har været adm. direktør i forsyningsselskabet Arwos A/S. Desuden har han erfaring fra stillinger i kommunalt regi og i Grontmij Carl Bro, en af Europas største rådgivende ingeniørvirksomheder. Christian har også været medlem af Dansk Vand- og Spildevands-forenings (DANVA) forretningsudvalg i perioden 2012-2016.

Med ansættelsen af Christian Udby Olesen sikrer DIN Forsyning et fortsat fokus på en effektiv drift, hvor vi med en stærk faglighed skaber størst mulig værdi for vores kunder.


Vi ser frem til samarbejdet med Christian Udby Olesen.

Del siden:
Vent venligst...