Selvbetjening

18-04-2016

Fejring af genbrugspladsen i Vrenderup

Lørdag den 16. april blev genbrugspladsen i Vrenderup fejret af de lokale brugere. I løbet af de to timer, som arrangementet varede, var omkring 200 kunder forbi pølsevognen, og mange havde været inde i den nye bygning og se de nye faciliteter. Generelt var der stor ros til pladsen og deres personale, og der var enighed om, at vores servicemedarbejdere bestemt havde fortjent en opgradering fra skurvogn til reelt bygning med gode bade-, omklædnings- og toiletfaciliteter.

Når man stiller en pølsevogn op i Vrenderup rygtes det hurtigt, og specielt naboerne strømmede til. Et nærtliggende hus var ved at blive renoveret, og de lokale håndværkere kom fire mand i bilen og seks på traileren til ”frokost”. De og mange andre havde efter en time spist de 180 medbragte frankfurtere, men wienerpølserne holdte heldigvis stand tiden ud – om end der kun var røde pølser tilovers da pølsevognen blev ryddet af pladspersonalet inden den trillede videre til næste opgave.

Det var rigtig rart at få snakket med de mange tilfredse kunder, som dagligt bruger pladsen. Det meste af tiden regnede det, men folk søgte ly i hallen og der var en god stemning på genbrugspladsen.

Vent venligst...