I Esbjerg Kommune er der i 2016 udpumpet og distribueret 7,0 millioner m³ drikkevand til vores kunder. Vandet indvindes fra kildepladser i Esbjerg Kommune, samt to kildepladser i Vejen Kommune.

Drikkevandet leveres via tre separate ledningsnet, som forsyner områderne i og omkring Bramming, Esbjerg og Ribe.

Vores drikkevand er baseret på grundvand. DIN Forsyning har i kommunen seks vandværker i drift. På vandværkerne fjernes jern, mangan og evt. svovlbrinte, ammonium og methan. Vandets surhedsgrad (pH) reguleres på Astrup Vandværk i Esbjerg ved tilsætning af kalk. I Bramming leverer Bjøvlund Vandværk ca. 30 % af vandet. Bjøvlund Vandværk drives i samarbejde med fire private vandværker.

Drikkevandet kontrolleres løbende:

• ved boringer, hvor grundvandet pumpes op
• når det forlader vandværket
• i ledningsnettet

Analyseresultater fra vandværkerne i Esbjerg 2016

Resultater af prøver i 2016
Hovedparten af alle analyser bekræfter, at drikkevandet er godt, men der er også nogle analyser, som overskrider myndighedernes krav. I tilfælde hvor en prøve overskrider kravene, tages der en ny prøve, og driftsforhold klarlægges, for at finde årsagen til den dårlige prøve.

Alle vandkvalitets-overskridelser følges tæt indtil drikkevandet igen overholder myndighedernes krav.

Miljøfremmede stoffer
Drikkevandet indeholder ikke miljøfremmede stoffer.

I en enkelt boring i Aike kildefelt (Bramming) er der målt et mindre indhold af BAM. Analyserne fra boringen er alle under den fastsatte grænseværdi. Da der altid er mere end én boring i drift af gangen  ved Aike Vandværk, kan det lave indhold i én boring ikke måles i forbrugernes drikkevand.  Boringen indgår i et skærpet overvågningsprogram, som blev startet op i 2011. BAM er et nedbrydningsprodukt fra et sprøjtemiddel.

Bramming, Vandværk
Fra Aike Vandværk er der i januar fundet en mindre overskridelse af kravet til kim v. 22 gr. Omprøve var i orden. Senere i samme måned blev der målt 0,05 mg/l af nitrit. Grænseværdien er 0,01 mg/l. Omprøve viste 0,018 mg/l. Følgende prøver har været OK, men tæt på grænseværdien. Derfor er nitritindholdet fulgt gennem hele året. En enkelt senere analyse ligger lige over grænseværdien.

Bramming, Ledningsnet:
Alle prøver fra Brammings ledningsnet i 2016 var helt i orden. 

Esbjerg, Vandværker
I januar blev der målt forhøjet kim37 i vandet fra Spangsbjerg Vandværk. Efter målrettet prøvetagning blev det konstateret, at problemet skyldtes en fejl ved en boring i Brørup.

I september blev der målt en mindre overskridelse af manganindholdet fra Astrup Vandværk. Fornyet prøve var OK.

I december blev der konstateret forhøjede kimtal i vandet fra Spangsbjerg Vandværk. Dette skyldes sandsynligvis omkoblinger i forbindelse med idriftsættelse af det nye vandværk.

Esbjerg, Ledningsnet
Ved en forbruger blev der fundet meget højt antal kim ved både 22 og 37 grader. Der blev straks iværksat ny prøvetagning fra forbrugeren (2 prøver), fra Aastrup Vandværk og fra yderligere 3 forbrugere i området. Problemet blev herved lokaliseret til manglende renskylning efter rørarbejder hos den berørte forbruger. Imidlertid blev der i 3 af de øvrige prøver målt et lille antal coliforme bakterier. Omprøver viste dog ingen coliforme bakterier.

I juni måned blev der konstateret forhøjet kimtal efter renovering på Vognsbøl Engvej. Problemet var afgrænset til 1 forbruger.

Der har været en mindre overskridelse af indholdet af jern i en prøve fra Darumvej. Problemet kan stamme fra skylning af brandhane.

I august blev der målt forhøjet kimtal i en drikkevandsprøve fra Svømmestadium Danmark. Omprøven var OK.

Ribe, Vandværk
I maj måned blev der målt for højt indhold af ammonium. Godkendt kobberaggregat blev genmonteret og allerede 2 dage senere var vandkvaliteten OK.

I juni blev der fundet 1 coliform bakterie/100 ml. Ved omprøvetagning blev der udtaget 5 prøver med 10 minutters mellemrum. De 4 var rene, mens den 5. indeholdt 3 coliforme bakterier/100 ml. Efterfølgende var vandet rent.

I juli genopstod problemet. Der var sammenhæng mellem fundene af coliforme bakterier og kraftig regn. Der blev iværksat skærpet prøvetagning. I august blev der fundet 1 coliform bakterie.

Ribe, Ledningsnet
Alle prøver i 2016 har været i orden.

DIN Forsyning A/S
Oplysninger om vandkvaliteten offentliggøres i henhold til ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandbehandlingsanlæg”, bekendtgørelse nr. 802 af 01/06/2016. Oplysninger om vandkvaliteten skal offentliggøres i et trykt medie mindst en gang årligt, eller være tilgængelig på Vandforsyningens hjemmeside.

DIN Forsyning bringer kun denne meddelelse her på hjemmesiden.

Resultat af udvidet kontrol fra alle vandværker findes her: Drikkevandskvalitet

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte os.

Forklaring på stoffer vist i tabellen.

Hårdhed (°dH)
Angiver indholdet af calcium og magnesium. Lav hårdhed kan forårsage korrosionsproblemer, hvorimod høj hårdhed medfører større sæbeforbrug samt kalkudfældninger.

Når du ser eller hører tal vedrørende vandets hårdhed, betyder det sådan:

0 – 4 = Meget blødt vand
4 – 8 = Blødt vand
8 – 12 = Middelhårdt vand
18 – 24 = Hårdt vand
24 – 30 = Meget hårdt vand
Mere end 30 = Særdeles hårdt vand

Udseende, lugt og smag
Hvis vandet ikke er klart, lugter eller smager grimt, kan det være tegn på forurening. Det kan stamme fra vandværket eller et brud på ledningsnettet. Ser vandet ikke rent ud, kan det også skyldes jern og mangan (se nedenfor), som ikke er farligt, men bør alligevel ikke drikkes.

pH
Angiver vandets surhedsgrad. Mellem 7 - 8,5 er normalområdet.

Jernindhold (Fe)
Hvis jernindholdet i drikkevandet er over grænseværdien kan det give uklart, rødligt vand, bismag, aflejringer i vandinstallationer, misfarvning af f. eks håndvaske, toiletkummer og vasketøj.

Mangan (Mn)
Forekommer sammen med jern og giver samme ulemper. Hvis mangan udfældes er det sort. Mangan kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m.

Nitrat
Nitrat i drikkevandet forekommer naturligt og stammer som regel fra omsætningen af ammonium. Det kan også stamme fra biologiske aktiviteter på jordoverfladen og forekommer især fra dyrkede marker. For stort indhold af nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt.

Temperatur
Drikkevandet skal helst være koldt. Høj temperatur 15 – 20 ^oC kan forekomme sidst på sommeren og skyldes opvarmning af jorden. Hvis der er bakterier i vandet kan høj temperatur medføre vækst af disse.

Ledningsevne
Ledningsevne (eller konduktivitet) er udtryk for vandets evne til at lede en elektrisk strøm. Den angives i milli Siemens per meter, mS/m.
Ledningsevnen i vandet er et udtryk for indholdet af opløste salte i vandet. Saltene er en naturlig bestanddel og giver drikkevandet smag. Især klorid, nitrat og sulfat bidrager til en ledningsevnen.

Kimtal
Kimtal viser indholdet af mikroorganismer i drikkevandet. Det fortæller ikke, hvilke bakterier der er til stede, eller om de udgør en sundhedsrisiko. Bakterier i mindre antal forekommer naturligt i overfladevand og grundvand, og de fleste er harmløse. Et stort kimtal viser, at vandet er forurenet med bakterier. Derfor er der grænseværdi for kimtal.

Coliforme bakterier
Findes i jord, forrådnende plantedele og overfladevand. Coliforme bakterier i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand eller jord. Der må ikke være coliforme bakterier i drikkevand.

E.coli
Findes i menneskers og varmblodige dyrs tarmkanal. Påvisning af E.coli i drikkevand er tegn på frisk fækal forurening. Det betyder, der er risiko for indhold af sygdomsfremkaldende bakterier. Der må ikke være e.coli i drikkevandet.

I Varde Kommune er der i 2016 udpumpet og distribueret 1,7 millioner m³ drikkevand til vores kunder. Vandet indvindes fra DIN Forsynings kildeplads ved Lerpøtvej i Varde samt Kvong Vandværks boringer i Kvong. Vand til Nr. Nebel og Lunde produceres af det forbrugerejede Klinting Vandværk for DIN Forsyning. Der er 3 forsyningsområder, der via ventiler kan forbindes ved behov.

Vores drikkevand er baseret på grundvand. DIN Forsyning har i kommunen 2 vandværker. På vandværkerne fjernes jern, mangan og evt. svovlbrinte, ammonium og methan. Vandets surhedsgrad (pH) reguleres på  vandværket i Varde ved tilsætning af kalk.

Drikkevandet kontrolleres løbende:

• ved boringer, hvor grundvandet pumpes op
• når det forlader vandværket
• i ledningsnettet

Vand er et vigtigt levnedsmiddel, som vi gerne må drikke 1-2 liter af hver dag. Det er derfor vigtigt, at der er en god og omfattende kontrol med vandets kvalitet.

Vores vand bliver jævnligt testet af et akkrediteret laboratorium. Der tages væsentligt flere prøver, end der kræves.

Skulle der være sundsskadelige bakterier i vores vand, giver laboratoriet straks besked til DIN Forsyning og til Varde Kommune og embedslægen. Kommunen er myndighed og træffer afgørelse efter samtale med Embedslægen og DIN Forsyning. Det er således kommunen, der slår alarm, hvis der er fare for forbrugernes sundhed.
 

Analyseresultater fra vandværkerne i Varde 2016

Resultater af prøver i 2016
Hovedparten af alle analyser bekræfter, at drikkevandet er godt, men der er også nogle analyser, som overskrider myndighedernes krav. I tilfælde hvor en prøve overskrider kravene, tages der en ny prøve, og driftsforhold klarlægges, for at finde årsagen til den dårlige prøve.

Alle vandkvalitets-overskridelser følges indtil drikkevandet igen overholder myndighedernes krav.

Miljøfremmede stoffer
BAM er nedbrydningsprodukt af et sprøjtemiddel. Det fandtes bl. a. i et hyppigt anvendt ukrudtsmiddel, Prefix. Stoffet blev forbudt i 1996. Der er i 2016 målt 20 nanogram BAM/l i vandet fra Lerpøtvej Vandværk.

Metribuzin-desamino-diketo er et nedbrydningsprodukt af metribuzin. Et sprøjtemiddel, der har været brugt mod ukrudt i kartoffelmarker. Midlet blev forbudt i 2005. Der er i 2016 målt 14 nanogram/l i vandet fra Lerpøtvejens Vandværk.

Grænseværdien for begge sprøjtemidler er er 100 nanogram/liter. Der er ikke konstateret andre miljøfremmede stoffer i vandet fra vandværkerne.

I flere af Lerpøtvej Vandværks boringer er der indhold af BAM og der bortpumpes forurenet vand 3 steder. Driften tilrettelægges så indholdet af BAM i drikkevandet begrænses mest muligt. Ved Lerpøtvej Vandværk indvindes vand fra et sårbart grundvandsmagasin. Der arbejdes derfor på at etablere et nyt kildefelt til vandværket.

Lerpøtvej Vandværk
En prøve udtaget i februar viste 13 kim v. 37 gr. C. Grænseværdien er 5 kim37. Ved omprøve og de følgende måneder var kimtallet fint, men i oktober blev der igen målt et lidt forhøjet indhold af kim37. Omrpøve og senere prøver har været OK.

I juni blev der målt en lille forhøjelse af indholdet af jern. Omprøve var i orden, men igen i december blev der målt forhøjet jernindhold.

I oktober og november blev der målt små værdier for aggressiv CO₂. Ved justering af kalkanlægget er problemet løst.

Varde, Ledningsnet
I forbindelse med midlertidig omlægning af forsyningen til et par gader i Varde syd, blev der løsrevet jernbelægninger i ledningsnettet. Der blev taget nogle prøver og 2 af disse viste en betydelig overskridelse af drikkevandskravet.

Kvong Vandværk og ledningsnet
I april blev der målt forhøjet kim v. 37 gr. C i prøve fra værket. Efter udskiftning af prøvehanen viste ny prøve at vandet var OK.

En prøve fra august viste forhøjet jernindhold. Omprøve var OK.

Klinting Vandværk og ledningsnet
I forbindelse med fund af coliforme bakterier ved Klinting Vandværk, blev der udtaget en prøve fra ledningsnettet i Lunde. Denne indeholdt 1 coli/100 ml. Efterfølgende prøver har været OK.

DIN Forsyning A/S
Oplysninger om vandkvaliteten offentliggøres i henhold til ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandbehandlingsanlæg”, bekendtgørelse nr. 802 af 01/06/2016. Oplysninger om vandkvaliteten skal offentliggøres i et trykt medie mindst en gang årligt, eller være tilgængelig på Vandforsyningens hjemmeside.

DIN Forsyning bringer kun denne meddelelse her på hjemmesiden.

Resultat af udvidet kontrol fra alle vandværker findes her: Drikkevandskvalitet

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte os.

Forklaring på stoffer vist i tabellen.

Hårdhed (°dH)
Angiver indholdet af calcium og magnesium. Lav hårdhed kan forårsage korrosionsproblemer, hvorimod høj hårdhed medfører større sæbeforbrug samt kalkudfældninger.

Når du ser eller hører tal vedrørende vandets hårdhed, betyder det sådan:

0 – 4 = Meget blødt vand
4 – 8 = Blødt vand
8 – 12 = Middelhårdt vand
18 – 24 = Hårdt vand
24 – 30 = Meget hårdt vand
Mere end 30 = Særdeles hårdt vand

Udseende, lugt og smag
Hvis vandet ikke er klart, lugter eller smager grimt, kan det være tegn på forurening. Det kan stamme fra vandværket eller et brud på ledningsnettet. Ser vandet ikke rent ud, kan det også skyldes jern og mangan (se nedenfor), som ikke er farligt, men bør alligevel ikke drikkes.

pH
Angiver vandets surhedsgrad. Mellem 7 - 8,5 er normalområdet.

Jernindhold (Fe)
Hvis jernindholdet i drikkevandet er over grænseværdien kan det give uklart, rødligt vand, bismag, aflejringer i vandinstallationer, misfarvning af f. eks håndvaske, toiletkummer og vasketøj.

Mangan (Mn)
Forekommer sammen med jern og giver samme ulemper. Hvis mangan udfældes er det sort. Mangan kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m.

Nitrat
Nitrat i drikkevandet forekommer naturligt og stammer som regel fra omsætningen af ammonium. Det kan også stamme fra biologiske aktiviteter på jordoverfladen og forekommer især fra dyrkede marker. For stort indhold af nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt.

Temperatur
Drikkevandet skal helst være koldt. Høj temperatur 15 – 20 ^oC kan forekomme sidst på sommeren og skyldes opvarmning af jorden. Hvis der er bakterier i vandet kan høj temperatur medføre vækst af disse.

Ledningsevne
Ledningsevne (eller konduktivitet) er udtryk for vandets evne til at lede en elektrisk strøm. Den angives i milli Siemens per meter, mS/m.
Ledningsevnen i vandet er et udtryk for indholdet af opløste salte i vandet. Saltene er en naturlig bestanddel og giver drikkevandet smag. Især klorid, nitrat og sulfat bidrager til en ledningsevnen.

Kimtal
Kimtal viser indholdet af mikroorganismer i drikkevandet. Det fortæller ikke, hvilke bakterier der er til stede, eller om de udgør en sundhedsrisiko. Bakterier i mindre antal forekommer naturligt i overfladevand og grundvand, og de fleste er harmløse. Et stort kimtal viser, at vandet er forurenet med bakterier. Derfor er der grænseværdi for kimtal.

Coliforme bakterier
Findes i jord, forrådnende plantedele og overfladevand. Coliforme bakterier i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand eller jord. Der må ikke være coliforme bakterier i drikkevand.

E.coli
Findes i menneskers og varmblodige dyrs tarmkanal. Påvisning af E.coli i drikkevand er tegn på frisk fækal forurening. Det betyder, der er risiko for indhold af sygdomsfremkaldende bakterier. Der må ikke være e.coli i drikkevandet.