02-03-2017
Afregning af vandafledning/ private vandværker
Læs om DIN Forsynings håndtering vedr. afregning af vandafledning i områder med private vandværker:
I områder hvor drikkevandet leveres af private vandværker afregner DIN Forsyning ofte vandafledning.
Vandafledningen beregnes på baggrund af de aflæsninger, som modtages fra de private vandværker.
Aflæsningerne læses ind hos DIN Forsyning på den dato, som er angivet af de private vandværker. Hvis aflæsningsdatoen ligger før årsskiftet den 31/12, vil der blive beregnet et skønnet forbrug frem til 31/12.
På årsopgørelsen vil DIN Forsyning altid afregne for et helt år.
Eksempel:
Hvis måleraflæsningen på 605,66 m3* (se tabel) er foretaget d. 28. december 2016, læses den ind i systemet d. 28-12-2016; dvs på den aflæste dato.
DIN Forsyning beregner et ’Maskinel’-skønnet forbrug frem til årsskiftet d. 31/12, som i eksemplet er på 0,57 m3 for perioden 28/12-16 til 31/12-16.
Det ’Maskinel’-skønnede forbrug beregnes på baggrund af forventet årsforbrug – her 70 m3** (se tabel).
Målervisningen pr. 31/12-16 viser nu 606,23 m3*** (se tabel).
Vand |
Måler |
M3 |
Aflæsningsdato |
Aflæsningsmåde |
Målerstand |
Forbrug |
Forventet årsforbrug |
Va |
8737100 |
M3 |
31-12-2016 |
Maskinel |
606,23*** |
0,57 |
70,00** |
Va |
8737100 |
M3 |
28-12-2016 |
Fjern |
605,66* |
69,32 |
70,00 |
Va |
8737100 |
M3 |
31-12-2015 |
Fjern |
536,34 |
83,31 |
83,00 |
Differentieret forbrug; drikkevand og vandafledning
Hvis de private vandværker har lagt deres måleraflæsninger fra d. 28/12-16 ind på datoen for årsskiftet d. 31/12-16, vil der være en difference mellem forbruget på drikkevand og vandafledning.
DIN Forsyning-procedure; målervisning og helårsforbrug
DIN Forsyning har valgt, at målervisningerne altid lægges ind i vores systemer på den faktiske aflæste dato. I områder hvor store dele af målerparken er digitale, betyder det, at vi kan sikre den korrekte aflæsning.
Vi har også valgt, at vi ved udarbejdelse af årsopgørelserne altid vil afregne for et helårsforbrug. Derfor er vi ofte nødt til at ’Maskinel’-skønne frem til årsskiftet.