Selvbetjening

05-12-2016

Kongensgade klar til julehandlen

DIN Forsyning er i øjeblikket en del af den gennemgribende renovering af midtbyen i Esbjerg, nærmere bestemt Kongensgade med tilhørende sidegader. Vores opgave handler om udskiftning af forsyningsledninger og omlægning fra fælleskloak til separatkloak. Her i december måned og i starten af januar er arbejdet indstillet, så der er plads til julehygge, gaveindkøb og selvfølgelig skøjtebanen. Vi starter op igen i uge to i det nye år.

Planlægning og samarbejde
Et projekt af denne karakter vil uundgåeligt skabe udfordringer for de mennesker, der bor og arbejder i området. Så vi har holdt en lang række informationsmøder med lejere, ejere og de handelsdrivende for at sikre det bedste samarbejde med dem, der bliver mest berøre af arbejdet.

Det har krævet en hel del planlægning at sikre plads til de forskellige events og arrangementer henover året. Derfor er arbejdet blevet koordineret med Kommune- og Handelsstandsforeningen, så vi startede vi dagen efter, at festugen sluttede. Vores entreprenør på opgaven er startet hver morgen kl. 6.00 og har sluttet arbejdet tidligt på eftermiddagen, ligeså for at genere mindst muligt. I skrivende stund har vi indstillet arbejdet for at sikre plads til skøjtebanen, og for at du som handlende i juletiden kan færdes i Kongensgade uden at møde afspærringer og gravemaskiner. 

Projektet er inddelt i en række etaper, som du kan læse om nedenfor.

Etape 1
Den første etape var strækningen mellem Smedegade og Kirkegade. Projektet blev gennemført i 2014/2015. Som en del af første etape blev Smedegade og Jyllandsgade renoveret mellem Borgergade og Kongensgade og mellem Kongensgade og Skolegade. Ligeledes blev Kirkegade renoveret mellem Kongensgade og Skolegade. Det stykke af Kirkegade, der ligger mellem Kongensgade og Borgergade, skal renoveres i 2017, da der også etableres en supercykelsti.
I første etape blev hele hovedkloaksystemet fornyet, ligesom alle ejendomme på strækningen blev separatkloakeret i samme ombæring. Samtidig blev vand- og varmeledningerne med tilhørende stik delvist fornyet. 

Etape 2
Denne etape er den, der bliver omtalt. Vi har nu afsluttet separatkloakering af denne etape - endda to uger før tidsplanen, og et midlertidig tyndt asfaltlag er udlagt. Hele byggepladsen blev lukket ned fra slutningen af november og vil være det til og med første uge af januar, så julehandel og bytteræs er overstået, inden vi atter starter op. Efter nytår skal vi udskifte enkelte forsyningsstik, mens kommunens arbejde med at etablere den nye belægning starter efter påske 2017 og strækker sig frem til august 2017.

Etape 3
Tredje etape af Kongensgade strækker sig fra Torvet til Englandsgade og bliver udført i 2017/2018. Renoveringen af Torvegade og Englandsgade bliver en del af denne etape. Belægningen bliver fornyet og ligeså kloakken samt en del af vand- og fjernvarmeledningerne med tilhørende stik. 

Etape 4 – 6
Fjerde etape strækker sig fra Englandsgade og ned til Jernbanegade (Broen) og bliver udført i 2018/2019. Renoveringen af Østergade bliver en del af denne etape.

Pt. arbejder Esbjerg Kommune med en overordnet saneringsplan for den indre by, herunder planlægningen af femte og muligvis sjette etape af Kongensgade. DIN Forsyning er en del af denne planlægning.  Femte etape af Kongensgade strækker sig fra Stormgade til Smedegade, ligesom Kronprinsensgade mellem Skolegade og Havnegade er en del af femte etape. En mulig sjette etape bliver mellem rundkørslen ved Strandby Plads og Stormgade. 

Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte Finn Egholm, anlægsingeniør i DIN Forsyning på 2724 2284. 
 
Billederne viser billeder og under og efter, at vi har været i gang i Kongensgade.
    

Vent venligst...