Selvbetjening

Fjernvarme og lokalvarme

Regeringen er kommet med et ambitiøst energi- og klimaudspil, som skal gøre varmeforsyningen i Danmark uafhængig af russisk gas og samtidig øge farten på den grønne omstilling. En central del af vores arbejde består i den forbindelse i at reducere CO2-udledningen, og vi arbejder benhårdt på at opnå en bæredygtig, fossilfri varmeforsyning i vores område.

Omstillingen af varmeforsyningen kan ske på forskellig vis, og der er ikke en løsning, der passer til alle byer og områder i Esbjerg og Varde kommuner. Nogle steder er det muligt at udbygge fjernvarmen, og andre steder er der grundlag for lokal varmeforsyning. Nogle steder giver individuelle løsninger bedst mening, som f.eks. individuelle varmepumper som erstatning for olie- og gasfyr.

Vi oplever lige nu en stigende interesse i fjernvarme og lokalvarmeløsninger hos DIN Forsyning. Derfor arbejder vi på højtryk for at besvare henvendelser og forespørgsler fra både privatpersoner og lokale initiativgrupper i vores to kommuner.

På denne side kan du finde information om de områder, vi allerede er i kontakt med eller samarbejder med.

Der er nu åbent for tilmelding til fjernvarme i Tinghøj

Tilmeld dig fjernvarme i Tinghøj via formularen her på hjemmesiden senest 15. oktober og underskriv tilslutningsaftalen senest 30. oktober. 

Det er nu muligt at vise interesse i en lokalvarmeløsning i Gredstedbro

Vis, at du er interesseret i, at din bolig skal være en del af en lokalvarmeløsning, ved at udfylde formularen herunder senest d. 17. oktober 2022.

Tilmeld dig eller vis interesse her
Vent venligst...
loading