Selvbetjening

Genbrugsspanden

Meget affald kan genanvendes. Derfor er det en værdifuld ressource og skal indsamles. Hvis du sørger for at putte det i genbrugsspanden, sørger vi for det bliver hentet, sorteret og kommer videre, så det kan blive til nye produkter.

Alle husstande i Varde Kommune skal være med i DIN Forsynings ordning for indsamling af genanvendeligt affald. Du betaler derfor over dit genbrugsbidrag.

Genbrugsspanden er todelt med papir, pap og blød plast i det store rum og metal, glas og hård plast i det lille rum. Spanden bliver tømt hver 4. uge, og det er muligt at tilkøbe sig en ekstra spand.

Du kan også aflevere alle affaldstyperne på genbrugspladserne eller på miljøstationerne.

Illustration af skraldespand med rumopdeling

Pap, papir og blød plast

Piktogrammer pap, papir og blød plast

Pap og papir

Papir og papir er en ressource, der kan bruges igen og igen. Kontorpapir, papkasser og gamle aviser kan blive til nye produkter, men kun når det er sorteret fra dit øvrige affald.

Når du afleverer pap og papir er det vigtigt, at det er rent og tørt. Evt. rester af plastfolie og flamingo skal fjernes inden pappet afleveres.

Blød plast

Blød plast, eller plastfolie, kan genanvendes til nyt plast til fx nye folier, poser, sække og rør. Det vigtigt, at folien er rent og tørt. Plastikposer, plastsække og plastemballage, som har været i direkte kontakt med fødevarer, må ikke afleveres i genbrugsspanden, men skal afleveres i skraldespanden. Plastfolie, som er tilsmudset med jord, sand eller andet må heller ikke afleveres i genbrugsspanden.

Har du svært ved at skelne mellem hård og blød plast, er tommelfingerreglen, at du kan binde en knude på den bløde plast. Hård plast skal derimod i det andet rum i genbrugsspanden.

Nationale sorteringskriterier - Pap

TILLADT            

Principper:

  • Høj grad af genanvendelse og kvalitet
  • Rent og tørt pap                        

Eksempler:

  • Papkasser
  • Bølgepap
  • Papemballage
  • Kartonemballage fra fødevarer og produkter
  • Skotøjsæsker
  • Paprør fra køkkenruller og toiletruller
  • Karton
  • Æggebakker (rene og tørre)

FORBUDT

Principper:

  • Indeholder uønskede stoffer
  • Giver kontamineringsproblemer i indsamlingen
  • Indeholder urenheder som fx madrester

Eksempler:

  • Plastomslag og plastfolier (i plast)
  • Vådt/snavset pap (i restaffald)
  • Bøger (på genbrugsplads)
  • Gavepapir (i restaffald)
  • Ekspanderet polystyren fx flamingo (på genbrugsplads)
  • Pizzabakker (i restaffald)
  • Lykønskningskort med lyd (til elektronik)
  • Papkrus og andet plastbelagt pap (restaffald)
  • Mad- og drikkekartoner (som mad- og drikkekartoner).

Nationale sorteringskriterier - Papir

TILLADT            

Principper:

  • Høj grad af kvalitet og genanvendelsespotentiale                 

Eksempler:

  • Aviser
  • Reklamer
  • Tryksager
  • Magasiner
  • Brochurer
  • Kontorpapir
  • Kuverter med eller uden rude
  • Kvitteringer
  • Poser i papir (rene og tørre) 

FORBUDT

Principper:

  • Kan indeholde uønskede stoffer som fx perflourerede stoffer (PFAS)
  • Giver problemer i genanvendelsen

Eksempler:

  • Plastomslag og plastfolier (i plast)
  • Vådt/snavset papir (i restaffald)
  • Karton Emballage (i pap)
  • Gavepapir og gavebånd (i restaffald)
  • Bøger (på genbrugspladsen)
  • Bagepapir, muffinsforme mv. (i restaffald)
  • Vådstærkt papir fx mel- og havregrynposer (i restaffald)

Nationale sorteringskriterier - Blød plast

TILLADT            

Principper:

  • Høj grad af genanvendelse og kvalitet
  • Plast uanset farve
  • Al plast, der har været i kontakt med fødevarer                     

Eksempler:

  • Plastposer (uden metalfilm)
  • Plastfolier og -film
  • Bobleplast

FORBUDT

Principper:

  • Giver problemer i indsamlingen/sorteringen
  • Indeholder farlige kemiske stoffer eller PVC

Eksempler:

  • PVC (på Genbrugsplads) fx:
    – Gummistøvler
    – Regntøj
    – Luftmadrasser
    – Presenninger
  • Bolde
  • Poser med metalfilm fx chipsposer, visse slikposer og bag-in-box vinposer mv (i restaffald med mindre andet er angivet)
  • Plast forurenet med jord fx presenninger (i restaffald, hvis presenninger, så på genbrugsplads)

Metal, glas og hård plast

Piktogrammer metal, glas og hård plast

Glas og metal

Glas og metal er en ressource, der kan genanvendes mange gang. Hele flasker rengøres og bruges igen, mens konservesglas og skår bliver til nye flasker og glas efter omsmeltning. Dåser og andet metal bliver legeleges smeltet om til nyt metal.

Når du afleverer glas og metal i genbrugsspanden, er det vigtigt, at det er rent og tørt. Glas og metal, der er tilsmudset med fødevarer, må af hygiejniske hensyn ikke afleveres i genbrugsspanden.

Hård plast

Når plast bliver indsamlet, kan det bruges mange gange. Det bliver sorteret i ensartede bunker og hakket i små stykker. Herefter kan det bruges i produktion af nye plastprodukter.

Plastflasker og plastdunke der har indeholdt drikkevarer m.v., skal være skyllede af hygiejniske årsager, inden du afleverer dem. Du må gerne lade låget blive siddende på. Plastdunke med faresymboler skal afleveres på genbrugspladsen.

Nationale sorteringskriterier - Metal

TILLADT            

Principper:

  • Mindre metalgenstande
  • Emnet består hovedsaligt af metal fx kan plastdele i mindre omfang godt håndteres      

Eksempler:

  • Konservesdåser
  • Øl- og sodavandsdåser uden pant
  • Kapsler og låg
  • Fyrfadslysholdere
  • Gryder og pander
  • Bestik
  • Søm og skruer
  • Armaturer og blandingsbatterier
  • Kaffekapsler uden kaffe
  • Stanniol
  • Foliebakker

FORBUDT

Principper:

  • Emner indeholdende skadelige stoffer, der giver problemer i genanvendelsen
  • Stort metal (på genbrugsplads)

Eksempler:

  • Grillpatroner (på genbrugsplads eller i farligt affald)
  • Gasflasker (på genbrugsplads eller forhandler)
  • Spraydåser (på genbrugsplads eller i farligt affald)
  • Metal med elektronik (i elektronik)
  • Metal med batterier (i elektronik eller batterier)
  • Kaffekapsler med kaffe i (i restaffald)
  • Større trykflasker/beholdere (hos forhandler ellers på genbrugsplads)
  • Metal med kemikalier (på genbrugsplads eller i farligt affald)
  • Kanyler af hensyn til arbejdsmiljø (på apotek)

Nationale sorteringskriterier - Glas

TILLADT            

Principper:

  • Glas med eller uden mærkater, plastovertræk mv.
  • Glas uanset farve                      

Eksempler:

  • Glasflasker (uden pant)
  • Konservesglas
  • Glasemballage
  • Drikkeglas
  • Vitaminglas
  • Glasskår fra alle ovenstående

FORBUDT

Principper:

  • Emner indeholdende uønskede stoffer som giver problemer i genanvendelsen

Eksempler:

  • Porcelæn (på genbrugsplads)
  • Planglas (på genbrugsplads)
  • Keramik/stentøj (på genbrugsplads)
  • Kemikalieflasker (til farligt affald)
  • Spejle (på genbrugsplads)
  • Elpærer (på genbrugsplads eller farligt affald)
  • Ildfast glas fx ovnfaste fade (på genbrugsplads)
  • Medicinglas (på apotek eller genbrugsplads)

Nationale sorteringskriterier - Hård plast

TILLADT            

Principper:

  • Høj grad af genanvendelse og kvalitet
  • Plast uanset farve
  • Al plast, der har været i kontakt med fødevarer                     

Eksempler:

  • Plastflasker (uden pant)
  • Plastdunke (fra fx rengøringsmidler med faremærket ”sundhedsfare” eller sæbe)
  • Plastbakker
  • Plastbøtter
  • Plastlåg
  • Omslag til cd’er og dvd’er
  • Plastlegetøj (uden elektronik)

FORBUDT

Principper:

  • Giver problemer i indsamlingen/sorteringen
  • Indeholder farlig kemi eller PVC

Eksempler:

  • Ekspanderet polystyren fx flamingo (på genbrugsplads – små mængder fx en kødbeholder i restaffald)
  • PVC (på Genbrugsplads) fx:
    – Gummistøvler
    – Regntøj
    – Luftmadrasser
    – Presenninger
    – Bolde
    – Nedløbsrør og tagrender
  • Installationer af plast fx pex-rør (genbrugsplads)
  • Emballage fra plante- og insektgifte, algefjerner og lign. (som farligt affald eller på Genbrugsplads)

Brug for hjælp til sortering?

Klik her

 

 

Hvor rent skal affaldet være?

For at vi kan genanvende affaldstyperne, er det nødvendigt at de er rene, men hvor rent skal Nutella-glasset egentligt være inden det kommer i genbrugsspanden? Miljøstyrelsen har lavet en lille film om affaldstyper, genanvendelighed og renhed.

 

Vi blander ikke dit affald

Det er en myte, at affaldet blandes. Miljøstyrelsen har lavet en lille film, der forklarer, hvordan kildesorteret affald holdes adskilt fra genbrugsspanden til nyt produkt. Forløbet i filmen er ikke meget anderledes end det, der sker for vores genbrugsspand. Den er todelt, og skraldebilen er todelt, så indholdet i de to rum holdes adskilt. Herefter sorteres affaldstyperne fra hinanden og sendes videre til virksomheder, der kan lave nye produkter.

 

Vent venligst...
loading