Selvbetjening

11-03-2015

Det Vildeste Genbrug er i gang

I disse dage er Det vildeste genbrug igen i gang hos DIN Forsyning A/S. Alle Varde Kommunes 4. klasser besøger i uge 10-12 deres lokale genbrugsplads, hvor de bliver taget imod af Madam Skrald, alias Leila Germandsen, og formidler Helle Hovmand-Rasmussen.

Under besøget lærer eleverne at bruge deres sanser for at opnå en fundamental materialeforståelse i affaldssorteringen, de bliver vist rundt på genbrugspladsen og introduceret til de enkelte fraktioner, og endelig deltager de i en affaldsstafet.

Som afslutning på elevernes besøg udnævnes de – hvis de har været gode – til sorteringseksperter og får et affaldskørekort med hjem.

Besøget indgår desuden i en konkurrence for 4. klasserne, hvor eleverne opfordres til at komme med deres bud på hvordan man kan gøre det sjovere og lettere for børnene at genbruge. Vinderklassen kåres d. 27. marts 2015, og præmien er en oplevelsesrig dag i naturen med en naturvejleder fra NaturKulturVarde.

Vent venligst...